Mælkeerstatning baseret på valle eller skummetmælk: Det ene kan være lige så godt for kalven som det andet

To konsulenter, en forsker og en dyrlæge har kigget på proteintildeling og proteintyper i mælkeerstatning og konkluderer nu, at en vallebaseret mælkeerstatning kan være lige så god for kalven som en skummetmælksbaseret mælkeerstatning.

Tilvækst og proteinindhold hører sammen. Jo højere en tilvækst, landmanden ønsker, desto højere skal energi- og proteintildelingen til kalven være.

- Vi ønsker at få en god tilvækst allerede fra fødsel, for eksempel 800 gram pr. dag indtil fravænning, og derfor skal proteinniveauet ikke være under 22 procent og må meget gerne komme op på 24 procent, lyder det i en artikel på Landbrugsinfo.

Normalvis ligger proteinniveauet på 22-24 procent i de danske blandinger. Seges råder til, at man ikke bruger blandinger med et lavere proteinindhold til kalve, der er under 3-4 uger gamle.

Proteiner i mælkeerstatninger

Protein i mælkeerstatninger kan opdeles i mælkeproteiner og proteiner af anden oprindelse. Det kan være vegetabilske proteiner.

Mælkeproteiner består af to hovedtyper; kasein og valleprotein. Kasein bruges, når man laver ost. Valleproteiner omfatter albuminer, globuliner (herunder immunoglobuliner), bioaktive peptider, laktoferrin med flere.

- Der findes tre forskellige fraktioner af valleproteiner: vallepulver - der er tørret valle, delvist afsukret vallepulver - hvor en del af laktosen er fjernet og valleproteinkoncentrat. Der er et forskelligt proteinindhold i de tre typer valleprotein, højest i valleproteinkoncentrat. Ofte indgår flere typer valleproteiner samtidigt, forklares det.

Man kan ikke altid se af indlægssedlen, hvor meget vallepulver og valleprotein-koncentrat, der er i en mælkeerstatning.

 

Forskellen på skummetmælks- og vallebaserede mælkeerstatninger er, at skummetmælksbaserede mælkeerstatninger koagulerer i kalvens løbe, mens vallebaserede mælkeerstatninger ikke koagulerer.

Skummemælkserstatninger koagulerer

Skummetmælkspulver er lavet af komælk, efter at mælkefedtet er fjernet. I skummetmælkspulver udgør kaseinet cirka 80 procent og vallen cirka 20 procent af proteinet. Mælkeerstatning, som er baseret på skummetmælk, indeholder altså både kasein og valleproteiner.

- Når der står på en mælkeerstatning, at den indeholder 60 procent skummetmælk, betyder det 60 procent skummetmælkspulver. Så der er altid en vis mængde valleprotein i en skummetmælksbaseret mælkeerstatning, lyder det.

Kasein fra skummetmælken koagulerer, altså klumper sammen til en masse i tilstedeværelsen af lav pH og enzymer i kalvens løbe, hvilket sker i minutterne efter, at kalven har drukket mælken. Koaglet nedbrydes i løbet af 12-24 timer og passerer til tarmen, hvor proteinerne nedbrydes yderligere og optages. Valleproteiner passerer løben ret hurtigt og føres direkte med mælkens væskedel ud i kalvens tarm, hvor valleproteinerne nedbrydes og optages, skriver Seges på Landbrugsinfo.

Forskel på skummetmælks- og vallebaserede mælkeerstatninger

Forskellen på skummetmælks- og vallebaserede mælkeerstatninger er derfor, at skummetmælksbaserede mælkeerstatninger koagulerer i kalvens løbe, mens vallebaserede mælkeerstatninger ikke koagulerer.

Jo mere skummetmælkspulver, der er i mælkeerstatningen, jo hurtigere sker koaguleringen og jo fastere bliver koaglet. En blanding med for eksempel 60 procent skummetmælkspulver koagulerer altså hurtigere og koaglet bliver fastere end en mælkeerstatning med 30 procent skummetmælkspulver.

- Betydningen af mælkens koagulering i løben hos kalve er endnu ikke fastslået, og det har tilsyneladende ingen fysiologisk betydning for kalvens fordøjelse eller udnyttelse af proteinet, hvorvidt der dannes et koagel i løben eller ej. Rent faktisk er der også eksempler på, at nogle få kalve ikke kan få skummetmælken til at koagulere, men at de godt kan fordøje mælken alligevel, lyder det.

Det ene kan være lige så godt som det andet

Kalvene udnytter generelt både kasein og valleproteiner rigtig godt. Ofte måles fordøjeligheden af begge typer til 90-97 procent. Evnen til at få kalven til at vokse er generelt ikke påvirket af, hvorvidt der er kasein (skummetmælkspulver) i mælkeerstatningen eller ej. Nogle rent vallebaserede mælkeerstatninger har for eksempel et højere indhold af vigtige aminosyrer, immunoglobuliner (IgG) og laktoferrin (der virker antibakterielt) sammenlignet med både en skummetmælksbaseret mælkeerstatning og med komælk, skriver Landbrugsinfo.

- En vallebaseret mælkeerstatning kan derfor være lige så god for kalven som en skummetmælksbaseret mælkeerstatning, lyder konklusionen.

Fodringsmæssigt kan der ses en forskel på de to typer af mælkeprotein. Kasein giver en længerevarende fysisk mæthedsfornemmelse på grund af dannelse af koaglet i løben. Valleprotein optages hurtigere og ofte bevirker det en øget optagelse af for eksempel kraftfoder mellem mælkefodringsmåltiderne.

- Det er også en af årsager til, at mange i praksis oplever, at det er nemmere at fravænne kalve, der fodres med vallebaserede mælkeerstatninger.

 

En vallebaseret mælkeerstatning kan være lige så god for kalven som en skummetmælksbaseret mælkeerstatning, lyder konklusionen.

Kvalitet og behandling hænger sammen

Kvaliteten afhænger i høj grad af, hvor skånsomt mælkeproteinerne er blevet forabejdet.

- Valleproteiner, der ultrafiltreres ved lav temperatur frem for opvarmes vil for eksempel indeholde mere immunoglobulin, lyder det.

Det er især valleproteinerne, der er følsomme overfor høje temperaturer, men skummetmælksbaserede mælkeerstatninger kan også have taget skade. Derfor ses høje temperaturer i forarbejdningen, som en alvorlig fejl. En fejl man dog ikke kan se på indlægssedlen. Er skaden sket i et parti, vil det nedsætte fordøjeligheden. Og i de fleste tilfælde vil kalvene reagere med lavere tilvækst og ofte diarré.

Proteiner der ikke stammer fra mælk

Proteiner, der ikke stammer fra mælk, kan for eksempel være baseret på hvedeprotein eller sojaprotein, som er billigere end mælkeprotein.

- Ulempen er, at kalvene udnytter dem dårligere. Derfor er mælkeerstatninger, som indeholder proteiner fra andre kilder end mælk generelt ikke lige så gode og har en lavere fordøjelighed end de mælkeerstatninger, der kun indeholder mælkeproteiner, lyder det, med en opfordring til at man undgår det til kalve yngre end 3-4 uger, hvor fordøjelseskanalen ikke er fuldt udviklet, og kalven dermed har en begrænset enzymkapacitet til at nedbryde plantebaseret proteintyper.

Forarbejdningsgraden af de vegetabilske proteinkilder er dog meget vigtig for, hvor egnede de er til at indgå i en mælkeerstatning til kalve.

Flere mælkeerstatninger på det danske marked indeholder hvedeprotein/hvedegluten i varierende mængde og det er forskelligt, hvor godt kalven udnytter det, mens man generelt ikke ønsker sojaprotein i en mælkeerstatning.

- Selv et lavt indhold af alternative proteinkilder kan dog have stor betydning for udnyttelsesgraden af proteindelen i en mælkeerstatning. Hvis en mælkeerstatning med 22 procent råprotein indeholder 5 procent hvedegluten, hvor hvedegluten indeholder 75 procent råprotein, vil hvedegluten udgøre 17 procent af al proteinet i mælkeerstatningen. Ønsker man en meget høj fordøjelighed, skal hvedegluten altså ikke indgå i en mælkeerstatning, der anvendes til kalve under 3-4 uger, lyder opfordringen.

Valle, skummetmælk eller vegetabilsk protein?

I Danmark har skummetmælksbaserede mælkeerstatninger historisk set været markant dyrere end rent vallebaserede mælkeerstatninger, og måske derfor har mange fejlagtigt antaget, at skummetmælksbaserede mælkeerstatninger er bedre end vallebaserede mælkeerstatninger.

Det primære salgsargument for at vælge vallebaserede mælkeerstatninger har derfor været den lavere pris. Men rent vallebaserede mælkeerstatninger (det vil sige alene med protein fra mælk) er ikke billige, og netop derfor findes der mange vallebaserede mælkeerstatninger, der også har fået »tilsat« vegetabilske proteinkilder, typisk hvedegluten, for at holde prisen nede. Det forringer proteindelens fordøjelighed.

Sådan skriver Trine Fredslund Matthiesen, Gråsten kvægpraksis, Terese Myhlendorph-Jarltoft, Sagro, DLBR Slagtekalve og Aarhus Universitet, Henrik Læssøe Martin, Seges og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet og Seges.

Mælkeerstatning

Sådan får du den bedste effekt af fodring med mælkeerstatning.

Brug blandinger med højst mulig andel af mælkeprotein. Det kan komme fra både skummetmælk og valle.

Der skal ikke indgå vegetabilske proteinkilder i den mælkeerstatning, man vil bruge til sine kalve under 3-4 uger.

Følg den anbefalede blandevejledning. De fleste mælkeerstatninger skal blandes med typisk 130-150 g pulver til 1 L færdig mælkeblanding.

Når der fodres med såvel skummetmælksbaserede som vallebaserede mælkeerstatninger er det vigtigt for kalvens fordøjelse, at der fodres med den anbefalede koncentration. Er koncentrationen af pulver for høj kan blandingen være væskedrivende og derved give kalven problemer (irritation af tarmslimhinde og eventuelt diarré).

Temperaturen af mælken er vigtig, for at bollerenden lukker ordentligt, så mælken ledes uden om vommen og direkte i løben.

Mælkeerstatning bør udfodres ved en temperatur på 38-40°C.

Læs også

Far bygger nyt for at fremtidssikre virksomheden til sønnike: Glade køer og glade medarbejdere giver en glad landmand
Små organismer med stor effekt: Levende gær i kvægfoder øger ydelsen
Gode råd til køernes fodring i varmen
Tre hjerter på Arlas økomælk
Grønrug skal afgræsses tæt
Dobbelt så meget græs