For at fastholde indtjeningen bør de danske mælkeproducenter rette fokus mod deres foder og ernæring. Ved at få sammensat en skræddersyet foderplan, kombineret med foder af en god kvalitet, der støtter vommens funktion, kan landmanden reducere sine udgifter og holde driften kørende mere effektivt.

Sådan lyder det fra Alltech.

- Med høje sojapriser bør man se mod de billigere foderstoffer med et højt fiberindhold. Sørg for at ens grovfoder er af høj kvalitet, da dette langsomt fordøjelige foder udgør en stor del af koens daglige ration. Selvom grovfoder udgør en stor del af den samlede ration er det den mest varierende foderingrediens i forhold til fordøjelighed og sammensætning af næringsstoffer, forklarer Alltech, og tilføjer:

- Grovfoder af en god kvalitet fordøjes lettere, og derfor kan man fodre med mere af det. Ved at bruge grovfoder af en god kvalitet, kan man forbedre koens vomfunktion og produktivitet. Så ved at sikre et godt vommiljø hos køer kan det føre til en bedre fodereffektivitet.

Støt vommen

Der er mange veje til en bedre fodereffektivitet, men den vigtigste er at udnytte vommen til dens fulde potentiale ved at støtte aktiviteten og væksten af vommens mikroflora. Dette gør, at næringsstofferne fra rationen optages så optimalt som overhovedet muligt. For bedste effekt skal de næringsstoffer, der sendes til vommens mikroflora, være afbalancerede med hensyn til energi og protein. Det opløselige protein skal være tilpasset til at maksimere vommens mikrobielle population, aktivitet og vækst. Måden, hvorpå nitrogen tildeles, afhænger af den enkelte mikrobielle population.

Spildt energi er tabt indtjening

I mange år har rådgivere overfodret med råprotein for at dække aminosyrebehovet, for at kunne få den ønskede mælkeydelse eller daglige tilvækst.

- Udover en højere foderpris, så giver det også en ringe kvælstofseffektivitet og derved en højere kvælstofsudledning, hvilket både skader miljøet og landmandens fortjeneste. Dårlig kvælstofseffektivitet skader malkekøer, da det overskydende kvælstof omdannes til ammoniak og derefter til urinstof. Noget af det genanvendes, men langt størstedelen udskilles, forklarer Alltech.

I sidste ende er der et energitab forbundet med denne proces, hvor overskydende ammoniak omdannes til urinstof. Energitabet kommer på bekostning af produktivitet og biologiske funktioner.

- Den mængde energi, som en malkeko skal bruge for at udskille det overskydende kvælstof, svarer til at producere 2 kg mælk, og det kan føre til højere ureatal i mælk, og blod samt problemer med reproduktion.

Behøver ikke at betyde lavere ydelse

Da den globale proteinforsyning er under pres, kan det ende med, at landmænd mangler protein sidst på året, spår Alltech, som anbefaler deres non-protein-nitrogenkilde Optigen for at forbedre kvælstofeffektiviteten.

Kvæg