Meget grovfoder og flere rapsprodukter

Grovfoderet fylder stadig mest i foderplanerne for de danske malkebesætninger, mens rapsprodukter som erstatning for soja vinder frem hos non-GM-bedrifterne.

Majsensilage udgør omkring en tredjedel af rationen hos de konventionelle bedrifter, mens græsset fylder mest hos økologerne. Arkivfoto: Christian Carus

Grovfodermidler udgør en stor andel af foderet til de danske malkekøer. Sådan har det også været i tidligere års opgørelser. En stigende brug af rapsprodukter som substitut til sojaprodukterne ses hos non-GM-bedrifter, mens en separering af enkelt fodermidler fra tilskudsblandingerne giver et billede af en højere andel økologisk soja end forventet.

Sådan lyder konklusion på en opgørelse baseret på foderkontroller fra DMS, der kastet lys over, hvilke fodermidler der blev brugt hos de danske mælkeproducenter i 2020, skriver Seges på landbrugsinfo.dk.

Variationer i foderblandingerne skyldes både anvendelsen af forskellige grovfodertyper hen over vækståret og desuden udsving i priser på råvarer.

Den stigende andel af omlægning til non-GM-produktion i starten af 2021 og den fremtidige udfasning af al soja hos Thise landmænd inden 2023, vil forventeligt også have indflydelse på valget af råvarer til foderrationerne fremover, spår Seges.

Mere majs- end græsensilage

Ikke overraskende viser opgørelsen, at majsensilage og kløvergræsensilage er de fodermidler, der bruges størst andel af på tværs af bedrifterne. Set på tværs af produktionstyperne, så gælder det for både jersey og stor race, at majsensilage samlet set udgør en større andel af grovfoderet sammenlignet med græsensilage.

De økologiske bedrifter anvender en lavere andel af majsensilage, mens over 95 procent af de økologiske kvægbedrifter bruger kløvergræsensilage og selvfølgelig friskgræs.

For de konventionelle non-GM- og GM-bedrifter gælder, at majsensilage udgør omkring en tredjedel af den totale foderblanding, mens kløvergræsensilage udgør en lavere andel af det samlede grovfoder.

Helsæd har tidligere været brugt i større omfang, men brugen i dag er primært begrænset til de økologiske bedrifter, når man ser på mængder.

Høj proteinprocent hos økologerne

Kaster man et blik på anvendte tilskudsfodermidler, ses det, at korn bliver brugt på størstedelen af alle danske bedrifter. De økologiske kvægbedrifter bruger dog større mængder korn sammenlignet med de konventionelle.

Anvendelsen af højere andel af korn hos de økologiske bedrifter kan hænge sammen med en højere andel af hjemmedyrket korn, der bliver brugt i fodringen og desuden som stivelseskilde til kompensation for lavere andel af majsensilage, lyder forklaringen.

Andre tilskudsfodermidler der bliver brugt i mange af de danske malkekvægsbedrifter, er proteinfodermidlerne - soja- og rapsprodukter. Sojaprodukterne er udbredt på tværs af race og produktionsform. Det gør sig gældende, at non-GM-bedrifterne benytter en højere andel af rapsprodukter og en reduceret andel soja-produkter.

De økologiske bedrifter gør i høj grad brug af kraftfoderblandinger, hvori der oftest er en vis mængde soja, hvorfor mængden af soja hos økologiske producenter er højere end tidligere noteret. Både på tværs af produktionstyper og race ses det, at tilskudsblandingerne bliver brugt i mange besætninger og her er det specielt blandingerne med lav proteinprocent, der bliver anvendt. Tilskudsblandingerne med høj proteinprocent findes især på de økologiske bedrifter.

Fedt i rationen – flere bruger det

Bedrifter, der gør brug af tilskudsfedt i rationerne, er steget siden 2014, hvor en opgørelse viste, at lige over halvdelen af alle konventionelle bedrifter med stor race benyttede tilskudsfedt. De nyeste tal viser, at på tværs af race, så bruger omkring 65-75 procent af alle konventionelle bedrifter fedt i rationerne.

Læs også