Et nyt udvidet normtalssystem for husdyrgødning, hvor kulstof bliver inkluderet, er på vej.
Aarhus Universitet skal gennemføre et projekt med det formål at udvide det nuværende Normtalssystem for husdyrgødning, så det også inkluderer kulstof.
Det skriver universitet på deres hjemmeside.
Hidtil har systemet kun omfattet N, P og K, men ved at inddrage kulstof giver det mulighed for systematisk beregning af udledningen af drivhusgasser fra husdyrene, staldene og gødningslagrene.
For mere end 20 år siden blev det danske Normtalsystem for Husdyrgødning (Normtal) etableret med det formål at beskrive husdyrgødningens indhold af N, P og K for de kombinationer af husdyr, staldtyper, lagerforhold og gødningstyper, der anvendes i dansk husdyrbrug.
I forbindelse med et stigende behov for at kunne kvantificere udledning af drivhusgasser, især metan, fra husdyr, stalde og lagre, er det nødvendigt også at inkludere kulstof i Normtalssystemet. Det påpeger Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet oplyser, at det er grunden til, at de sætter gang i et nyt projekt, som skal videreudvikle Normtalssystemet til også at omfatte kulstof, metan og lattergas i en samlet, transparent og offentligt tilgængelig model.
Normtalssystemet for N, P og K er baseret på gennemsnitstal på tværs alle bedrifter med en given dyretype, stald- og lagerforhold. I det udvidede system er det målet, at udledningen af drivhusgasser skal kunne beregnes for den enkelte bedrift baseret på egne data.
Bidrag fra dyrene
For drøvtyggere, der har en høj fiberandel i foderet, er den enteriske metanproduktion – det vil sige metan dannet i dyrenes fordøjelsessystem – af stor betydning for produktionen af drivhusgasser.
- En række af de data og antagelser, der ligger til grund for normtallene for N, P og K, skal vi have bragt i anvendelse til bestemmelse af Normtal for drivhusgasserne – for eksempel forbruget og sammensætning af foder. Vores mål med projektet er at udvikle ét sammenhængende Normtalssystem, hvor den nyeste viden på området integreres, fortæller Christian F. Børsting, som er leder på projektet og seniorrådgiver ved Institut for Husdyrvidenskab - Husdyrernæring og fysiologi på Aarhus Universitet.
Bidrag fra gødningen
Udover metan fra selve dyrene er gødning fra alle husdyrarter en vigtig kilde, både i stalde og lagre.
- Metan dannes ved anaerob omsætning af kulstof i gødning. Derfor er det vigtigt at kende udskillelsen af organisk stof direkte fra dyrene. Endvidere har vi brug for at kunne karakterisere det organisk stof i gødningen, fordi de forskellige næringsstoffer, for eksempel proteiner, fedt, sukre, stivelse, cellulose og lignin, omsættes med forskellige hastighed, forklarer Christian F. Børsting på universitets hjemmeside.
Karakterisering af de enkelte staldtyper
I projektet skal de enkelte staldtyper karakteriseres med hensyn til opholdstid af gødning.
Aarhus Universitet forklarer, at det skal ske ved at inkludere størrelse af gyllekumme, udtømningsfrekvens, temperatur, rest af gødning ved udtømning, der kan virke som pode-materiale, som øger hastigheden af emissioner fra frisk gødning.
- I de nuværende Normtal er staldtyperne inddelt af hensyn til gødningsoverflader i forbindelse med ammoniakfordampning, men for metan er også den totale gødningsmængde og opholdstid af stor betydning. Derfor er det vigtigt, at det eksisterende system også udvides med disse informationer, siger Anders Peter Adamsen, der står for den del af projektet og seniorforsker ved Aarhus Universitet,
Kvæg og svin i fokus i første omgang
Udvidelse af normtallene vil omfatte kvæg, svin, kyllinger og høns, som er langt de vigtigste produktionsgrene i dansk husdyrproduktion. Disse bidrog med cirka 95 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra husdyrene og gødningshåndtering i stald og lager i 2019.
Der vil i første omgang være fokus på kvæg og svin, der udgør den overvejende del af drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen.
Normtal for drivhusgasudledningen på bedriftsniveau er vigtig for at øge forståelsen af de vigtigste variable for udledningskilderne.
Mette Hjort Mikkelsen, der er ansvarlig for denne opgørelse og specialkonsulent ved Aarhus Universitet, forklarer på universitets hjemmeside, at det vil skabe et godt grundlag for, at bedrifterne kan tilpasse deres produktion med henblik på en fremtidig reduktion af drivhusgasudledningen.
- Normtal for drivhusgasudledningen bliver et vigtigt og faglig velfunderet fundament for den nationale opgørelse af drivhusgasudledningen fra husdyrproduktionen, forventer hun.