Danmarks ældste af slagsen: DeLaval-robot fylder 20 år
Danmarks ældste DeLaval VMS-malkerobot, som stadig er i drift, har netop fejret 20-års jubilæum. Malkerobotten står på gården hos Sonja og Vagn Andersen i Henne.

- Jeg malkede 15 år i gårdens gamle malkegrav og fik skulderen fuldstændig ødelagt, så havde vi ikke købt robotten, ville det have været slut med køerne på gården, fortæller Sonja Andersen, der her står ved siden af sin husbond Vagn Andersen.
Sonja og Vagn Andersen i Henne er succesfulde pionerer inden for robotmalkning i Danmark.
Den 27. november 2001 blev de den sjette besætning i Danmark til at malke med robot.
Det var DeLaval VMS-malkerobot nr. 10 i Danmark og den første i verden til at malke en konventionel jersey-besætning.
- Jeg malkede 15 år i gårdens gamle malkegrav og fik skulderen fuldstændig ødelagt, så havde vi ikke købt robotten, ville det have været slut med køerne på gården, fortæller Sonja Andersen.
- Det var en fantastisk ændring i vores arbejdsliv at få robotten, er Sonja og Vagn Andersen enige om.
Alt blev langt mere fleksibelt at have med at gøre.
- Nu kunne vi flytte arbejdstiden på gården og nyde friheden ved at tage i byen uden at skele til uret og tænke på at skulle hjem for at malke, fortæller de.
Længere ferieture
Friheden har også givet længere ferieture til blandt andet USA, Bali, New Zealand samt en del skiferier.
- Det havde ikke været muligt uden robotten fra DeLaval, understreger de.