Nyt værktøj beregner fordelene foderprodukt

Vilofoss har i samarbejde med virksomheden SimHerd udviklet en beregner, der viser, hvilken effekt X-Zelit har i ens kvægbesætning.

- Ingen bedrifter er helt ens i produktionsniveau og management, og derfor er det også svært at sammenligne data og regne ud, hvordan forskellige produkter vil virke hos den enkelte kvægbesætning. Og her er brugen af X-Zelit ingen undtagelse, forklarer Per Theilgaard, fagchef for kvæg hos Vilofoss.

X-Zelit-kalkulatoren gør det nemmere for den enkelte landmand at regne ud, hvad man helt præcis får ud af bruge X-Zelit på den pågældende bedrift. Både i forhold til kroner og øre, men også i relation til helbred, ydelse og andre produktionsparametre.

Beregneren fungerer lidt på samme måde som en intelligent lommeregner, der allerede har styr på regnestykket - man taster tallene ind for eksempel antal køer, mælkepris, om du nu bruger anionske salte (DCAD) eller ej, hvor mange tilfælde af mælkefeber og subklinisk hypocalcæmi der er. Og bagefter kan man se forandringen med X-Zelit.

- Alle data, som ligger til grundlag for beregningerne har en videnskabelig dokumentation, og der findes forskellige versioner til Europa, USA og Canada, da datagrundlagene er lidt forskellige - og for at komme nærmest det bedste resultat skal parametrene, man sammenligner med gerne stemme overens, fortæller Per Theilgaard.

Læs også