Fodring er den hurtigste vej til reduktion af metan

Aarhus Universitet arbejder ihærdigt på at løse udfordringen med udskillelsen af metan fra kvæg – og finde en vej til at gøre dansk kvægindustri CO2-neutral i 2050.

- Den hurtigste vej til at nå målet er ved at påvirke de metandannende bakterier i køernes vom via fodringen, siger Mette Olaf Nielsen, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet på universitetets hjemmeside.

- En tropisk tangart kan eliminere metandannelsen næsten fuldstændigt

Mette Olaf Nielsen, professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet

I øjeblikket findes der ifølge Aarhus Universitet kun ét EU-godkendt produkt på markedet – nemlig Bovaer, også kendt som 3NOP – der kan reducere metandannelsen hos køer med cirka en tredjedel.

Bovaer er i øjeblikket ved at blive testet på malkekøer ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg med henblik på at undersøge stoffets effekt blandt andet på køernes foderoptagelse.

Aarhus Universitet lægger vægt på, at der fortsat arbejdes benhårdt på andre fronter for at finde løsninger på kvægbrugets klimaudfordringer.

Senest har Mette Olaf Nielsen været med til at udvikle stoffet X, som desværre delvist har kunnet genfindes i køernes mælk, og derfor vil få svært ved at blive godkendt til malkekøer, lyder det fra Aarhus Universitet.

Der arbejdes nu til gengæld med den resterende del af stoffet »X2«, som i laboratoriet har vist lovende perspektiver.

Tester bioaktive stoffer i tang

Mette O. Nielsen står desuden også i spidsen for det nye projekt »Mabicow«, som har til formål at udvikle et foderadditiv til reducering af metan på basis af bioaktive komponenter i tang.

- Vi ved fra tidligere forskning, at en tropisk tangart kan eliminere metandannelsen næsten fuldstændigt, men da den anti-metanogene effekt hænger sammen med nogle stoffer, som blandt andet kan være ozonlagsnedbrydende eller kræftfremkaldende, er det ikke sikkert, at det er en farbar vej, oplyser Mette O. Nielsen.

Men hun peger på, at et nyligt studie i projektet ClimateFeed har vist, at fire nordiske tangarter ikke indeholder disse uønskede forbindelser som den tropiske, men de kan alligevel stadig i laboratoriet mindske metan, om end ikke så effektivt som den tropiske.

- Disse tangarter må altså producere nogle bioaktive stoffer, som hæmmer de metandannende bakterier – såkaldte arkæer. Der er således nogle meget spændende perspektiver, hvilket vi er gået i gang med at undersøge nærmere i Mabicow-projektet, som vi netop har startet op her i 2022, fortæller Mette O. Nielsen.

Håbet er ifølge forskeren, at de i projektet finder frem til et nyt foderadditiv til malkekøer, der kan mindske metandannelsen hos køer med mindst 45 procent uden negativ effekt på produktivitet, sundhed og fødevaresikkerhed.

- Vi forventer, at et sådant produkt vil kunne være på markedet tre til fem år efter projektets afslutning, siger Mette O. Nielsen.