Tæt opfølgning på fodringen

En velfungerende fodring kræver blandt andet, at man kender foderrationens tørstofindhold. Variationen i tørstofindholdet i grovfoder er ifølge kvægkonsulent den største enkeltfaktor til at forklare udsving i det, køerne oplever på foderbordet.

Variationen i tørstofindholdet i grovfoder er den største enkeltfaktor til at forklare udsving i det, køerne oplever på foderbordet og er dermed et godt sted at sætte fokus, når fodringen driller. Det påpeger kvægkonsulent Peter K. Møller i det seneste KvægNyt fra KvægrådgivningDanmark.

Et godt grundlag for at sammensætte foderrationen, så dyrene kan producere bedst muligt med høj effektivitet, får man ifølge kvægkonsulenten gennem en foderanalyse af grovfoderet.

Foderanalysen fortæller om tørstof og næringsstofindhold i den prøve, der er udtaget af stakken. Peter K. Møller peger på, at det typisk er en boreprøve for at få den mest repræsentative prøve af det areal, der er høstet, forudsat at indlægning i stakken er foretaget i hele stakkens længderetning i tynde lag.

Han minder om, at tørstofindholdet i snitfladen varierer med vind og vejr, men der vil også være variationer, der ikke umiddelbart kan forklares.

Op- og nedjustering på kg dagligt tildelt grovfoder giver ifølge kvægkonsulenten god mening, men kan over tid gøre rationen utilsigtet skæv.

Følg op på tørstofindholdet

Ifølge Peter K. Møller bestemmes tørstof bedst med langsom tørring over 24 timer ved 60 grader i et tørreskab.

Han nævner også en enkel løsning som »Croptester«, der tørrer med højvarme over cirka 1,5 time. Her understreger han, at man for at vurdere korrekt skal være opmærksom på, at der fordamper noget af tørstoffet i den hurtige tørreproces.

NIR-teknologien vinder desuden frem, og det er muligt at bestemme tørstof på mobile enheder i kuffertstørrelse. Her ser Peter K. Møller en fordel i, at svaret kommer med det samme og kan blive til justeringer på stedet – og som en bonus kommer der også et bud på næringsstoffer som protein og stivelse.

Fodring efter planen 

Er der styr på tørstoffet, vil der ifølge kvægkonsulenten blive bedre sammenhæng med planen på papir, og det koen oplever på foderbordet og dermed en større chance for en velfungerende fodring.

Han fastslår, at foderkontroller er et godt værktøj i DMS til at følge op på energiudnyttelse og udviklingen i restbeløb (mælkeindtægter minus foderomkostninger pr. ko eller kg EKM). Det har altid haft stor betydning, men med de høje priser på indkøbt foder har det endnu større betydning for resultater af arbejdet i stalden, lyder det.

Han uddyber, at der i DMS via »Smartkoen« og brug af blandeopskrift er mulighed for at få registreret de daglige udfodringer og automatisk få beregnet en foderkontrol hver dag på samme måde som besætninger, der bruger CowConnect eller Dinamica-vejesystemer på deres fuldfoderblander.

Peter K. Møller lægger vægt på, at de daglige foderkontroller giver mulighed for at følge udviklingen og lave opfølgning på effekten af de små justeringer, der laves i foderrationen.

Læs også