Sjællandske køer klarede sig godt

Hos Holstein tilfaldt champion-titlen en sjællandsk ko fra Christian L. Pedersen. Foto: Line Brusgaard Bedste Holsteinkvie: 77000-03143, Maker x Sanchez, fra Tøvestensgaarden ved Slagelse. Foto: Line Brusgaard Bedste RDH, Gert og Rasmus Bülow, Allindelille ved Ringsted. Foto: Line Brusgaard
Avlsforeningen Dansk Holsteins auktion blev en vellykket affære. Højeste bud gik til en rødbroget kvie, hvis nye hjem fremover bliver på Sjælland. Her er den nye ejer foreviget sammen med opdrætter og teamet bag auktionen. Foto: Dansk Holstein

Koen, der ellers har taget flere titler med sig hjem i stalden i år – blandt andet »Miss Himmerland« på Kimbrerskuet og »Guldko« på Landsskuet – måtte se sig slået i kampen om at blive Champion på Agromek. Her blev det nemlig en debutant fra Sjælland, som løb med sejren.

Vinderkoen er en tredjekalvsko efter Defiant x Aikan fra Skovbakkegård ved Regstrup nær Holbæk. Det er dog ikke en uerfaren udstiller, idet ejeren er Christian L. Pedersen, tidligere kvægbrugsleder på Gjorslev Gods og flittig udstiller på dyrskuer.

Hos de røde Holsteinkøer udpegede dommeren en tredjekalvsko efter Jordy Red x Awesomered fra Gert og Rasmus Bülow, Ringsted, som den bedste.

Også jerseykøerne dystede om at finde en Champion – og blandt de gule køer blev det en tredjekalvsko efter VJ Lutu x VJ Janko fra Sønderfenner ved familien Svejstrup Juul Rasmussen, Ribe, som trak det længste strå af de syv ærespræmievindere.

Reservechampion blev en fjerdekalvs-ko efter VJ Haley x VJ Link fra Andekærgåaard, Tåsinge.

Vellykket avlsdyrauktion

Avlsdyrauktionen på Agromek blev ifølge Dansk Holstein en bragende succes. 13 avlsdyr fik i løbet af aftenen ny ejer, og en række spændende embryoner blev ligeledes solgt denne aften, oplyser avlsforeningen.

Højeste bud gik til en seks måneder gammel rødbroget Holsteinkvie fra Tirsvad Holstein, som gik for 55.000 kroner.

Gennemsnitsprisen for de 13 solgte avlsdyr blev 37.150 kroner, hvilket Dansk Holstein understreger ikke er set i længere tid i Danmark.

Læs også