Kødkvæg af høj kvalitet

Fynske udstillere fra Hereford, Limousine og Murray Grey tog fine placeringer med sig hjem fra Kødkvægskuet 2022.

Bedste yngre tyr Soprano fra Krogens Limousine. Kaj Jespersen vandt med Herefordkvien Mandrix Fie 3 titlerne som Kalve champion og reserve champion.

En række fynske kødkvægsavlere var de første dage i december til Kødkvægsskuet i Herning.

- Vi deltager selvfølgelig for at vise vores dyr frem og være med i konkurrencerne, men det er i høj grad også for at få nogle hyggelige dage med dyrene og andre udstillere, fortæller Bodil Smidt, der selv er meget aktiv i avlen.

Der var udstillere med fra både Hereford, Limousine og Murray Grey.

Herefordkvien Mandix Fie 3 fra Mandix Hereford ved Mette og Kaj Jespersen blev »Kalve champion« og »Reserve champion« og vandt »Breeders cup« med 24 point. 

Limousinetyren Soprano fra Krogens Limousine ved Michelle og Simon Smidt blev kåret som »Bedste yngre tyr« samt »Skuets bedste Limousine tyr på tværs af alder«.

Fra Urup Dam Murray Grey ved Folmer H. Rasmussen kom »Bedste ko med kalv« samt »Bedste besætningsgruppe«.

 

 

Læs også