Mælkeproducent med §3-arealer: - Jeg står i et ingenmandsland

I 2020 var mælkeproducent Jens Bangsgaard, der har 100 malkekøer udenfor Hundborg i Thy, i foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Det var han, fordi den daværende S-regering var i gang med at lægge de sidste brikker på plads for at få vedtaget et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge jorde, der er omfattet af §3 i miljøbeskyttelsesloven.

Daværende miljøminister Lea Wermelin (S) havde i forbindelse med lovens tilblivelse slået fast, at landmænd, der som Jens Bangsgaard blev særlig hårdt ramt af loven enten ville få mulighed for ekspropriationserstatning eller dispensation. Det skulle hendes embedsmænd tage stilling til, dog først to år efter lovens vedtagelse. Men det ville give tid til landmænd, til at omstille sig.

- Nu har man to år til at forsøge at omstille sig, til loven træder i kraft, og kan man ikke det som landmand, og man bliver atypisk hårdt ramt, så kan man søge om ekspropriation eller dispensation, sagde hun ved et samråd om sagen.

Den 1/7-2022 var de to år så gået, og Jens Bangsgaard kunne se frem til at få afklaring på, hvad der skulle ske med hans jorde. Om han kunne få dispensation fra reglerne, eller en erstatning for tab ved lovens indførsel. Men selv om der nu er gået over syv måneder, er der stadig ikke fundet en løsning på problematikken, fortæller han.

- Vi er ikke kommet et skridt videre, og vi fik jo at vide dengang, at der gik to år, fra de vedtog den regel, og så til den trådte i kraft. Og så fik vi jo at vide, at vi har to år til at omstille os. Jamen til hvad, når ikke vi ved, hvad det er, vi skal omstille os til. Så de to år har i mine øjne været totalt spildt, siger han til LandbrugNord.

Han er ikke just imponeret over sagsbehandlingen hos Miljøministeriet.

- Det er bare at trække pinen ud, når man lover folk en konkret udmelding den 1/7-22, når loven trådte i kraft, og så ikke at levere på det. Jeg synes simpelthen, at det er så urimeligt at holde folk hen i det uvisse på den måde, at det skriger til himmelen, siger han.

Har måttet lave to markplaner

Manglen på en ministeriel afgørelse skaber store udfordringer for Jens Bangsgaards daglige arbejde, fortæller han. Han har 100 køer, der afgræsser paragraf 3-arealerne, og det er i sagens natur uvist, hvad der skal ske med dem.

- Jeg står sådan set i et ingenmandsland, fordi vi stadigvæk intet ved om, hvad vi må og hvad vi ikke må den kommende sæson. Vi har lige lavet en markplan her sidst i december måned, og der er vi nødt til at lave to, for at have plan A og plan B. I den ene måtte vi ikke bruge engen dernede, men i den anden måtte vi selvfølgelig bruge det, siger han og fortsætter:

- Men uanset hvad har vi for meget gylle i forvejen, og hvis vi så også skal afse de 19,7 hektar med §3-arealer, så vil det jo give altså en større portion overskydende gylle, Men man kan jo ikke ringe rundt til naboer eller kollegaer og spørge, om de vil kunne aftage noget af det, fordi vi i princippet ikke ved, hvor meget gylle det er, vi snakker om. Så det virker lidt useriøst at begynde at ringe rundt om, fortæller han.

Af samme årsag vil det være umuligt for Jens Bangsgaard at købe handelsgødning, da han ikke ved, hvor meget der vil være brug for, hvis noget i det hele taget. Og det er frustrerende.

- Jeg synes, at det er meget træls, for vi har jo hele tiden fået at vide, de her to år, når de var gået, og vi nåede frem til den 1/7-22, så ville der komme noget konkret frem om, hvad vi måtte, og hvad vi ikke måtte. Men nu er det så gået lige godt og vel et halvt år siden dengang, og der er stadigvæk ikke kommet noget konkret frem. Og vi aner stadigvæk ikke, hvad vi må her til sommer, og hvad vi ikke må.

- Simpelthen ikke i orden

Hos Jens Bangsgaards landboforening, Fjordland, forstår man udmærket godt mælkeproducentens frustrationer. Ifølge formand Leif Gravesen har man fra foreningens side længe presset på for at få en afklaring.

- Jeg synes, det er helt grotesk, fordi vi længe før, det trådte i kraft, begyndte at spørge ind til, hvad der skulle ske. Vi troede, at man kunne få det på plads inden 1/7 sidste år, men man kunne ikke engang søge, eller få at vide om man kunne søge før den 1/7. Så det er helt grotesk, siger han til LandbrugNord.

Han har svært ved at forstå, hvordan myndighederne har grebet sagen an.

- Jeg har hørt, at man (i styrelsen, red.) slet ikke ville kigge på dispensationsordningen, før det var vedtaget. Efter min mening er det simpelthen ikke i orden overfor en landmand, som står nu her og ikke må gøde det, siger Leif Gravesen og fortsætter:

- De jorde er jo motoren i hele hans landbrugsproduktion. Hvor skal han så finde det ekstra areal henne, og det græs, han skal bruge? Jeg synes godt nok, det er noget skrammel, det man har lavet, siger Leif Gravesen.

17 sager

Jens Bangsgaard er ikke den eneste, der er havnet i den uvisse situation. Således har Miljøstyrelsen, der behandler sagerne, modtaget 17 ansøgninger om enten dispensation fra kravet, eller om at få eksproprieret jordene. Det oplyser styrelsen til LandbrugNord. Men det blæser stadig i vinden, hvornår der er en afklaring i sagerne.

- Det er desværre ikke muligt at oplyse om sagsbehandlingstid på nuværende tidspunkt. Miljøstyrelsen har skulle danne sig et overblik over de indkomne ansøgninger og sikre sig, de er fuldt oplyste, skriver styrelsen i et skriftligt svar til LandbrugNord.

Ansøgningerne er ikke blevet sendt ind på én gang, men løbende over et relativt stort tidspænd, lyder det fra Styrelsen, der således har modtaget den seneste ansøgning på denne side af nytår. Men man håber på en snarlig afgørelse for de sager, man modtog sidste sensommer.

- Miljøstyrelsen forventer, at det vil være muligt at træffe afgørelse i løbet af det tidlige forår 2023 for de ansøgninger, som på nuværende tidspunkt er længst i sagsbehandlingsprocessen, oplyser styrelsen.

Samtidig oplyser Miljøministeriet i en skriftlig kommentar, at hvis landmænd som Jens Bangsgaard med §3-jorde bliver tildelt en erstatning, vil der være tale om en 100 procent erstatning.

- Det vil bero på en konkret vurdering, om forbuddet i det enkelte tilfælde vil udgøre et ekspropriativt indgreb. Ekspropriation kan efter grundloven kun ske mod fuldstændig erstatning, skriver Miljøministeriet.