Landmænds holdninger til håndtering af Salmonella Dublin hos malkekvæg kortlagt

Hvilke barrierer ser mælkeproducenten for at bekæmpe Salmonella Dublin? Og hvilke incitamenter har de i dag for at bekæmpe den smitsomme sygdom?

Det har Britt I. F. Henriksen og Anne Braad Kudahl fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab undersøgt ved at interviewe mælkeproducenter med forskellige besætningsstørrelser, der har eller har haft Salmonella Dublin tæt inde på livet.

Det oplyser DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en pressemeddelelse.

Interviewene er blevet analyseret og er nu blevet til en rapport, der dykker ned i landmændenes holdninger, motivationer og barrierer.

Rapporten fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er baseret på en myndighedsbesvarelse bestilt af Fødevarestyrelsen og er en del af den myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet udfører for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Engagerede landmænd

Undersøgelsen viser, at landmændene har en generel forståelse for, hvordan smitten spredes, og at de er engagerede i at reducere den. Den viser også, at landmændenes ønske om anerkendelse og respekt for deres indsats er afgørende for deres motivation.

Flere af landmændene arbejder hårdt for at følge de retningslinjer, der er blevet fastlagt for at bekæmpe smitten. Dog identificerer analysen også uklarheder blandt nogle landmænd om, hvordan smitten bedst kan bekæmpes, da de har modtaget uensartede råd og af og til råd, som er praktisk umulige at gennemføre. Desuden er der generelt mangel på viden om mere komplekse smittekilder som for eksempel gylletransporter.

Flere landmænd udtrykte behov for udvikling af mere præcise og pålidelige test, der kan give dem nøjagtig information om smittetype og dermed hjælpe dem med at træffe mere målrettede beslutninger.

Analysen viser også, at de er frustrerede over den måde, lovgivningen om sanering håndhæves på, og at en ensartet og praktisk gennemførlig vejledning er afgørende for flere af landmændenes indsats. De efterspørger stærk faglig rådgivning omkring hygiejne, gyllehåndtering og andre praktiske aspekter af smittebekæmpelse.

Økonomiske incitamenter, såsom en belønning for vellykket sanering eller økonomisk støtte til test og rådgivning, kan også øge nogle landmænds motivation til at bekæmpe Salmonella Dublin. Det kan hjælpe med at balancere de økonomiske byrder, der er forbundet med smittebekæmpelse og kontrolbesøg.

Bredt indblik i udfordringer

Undersøgelsen er baseret på 15 dybdegående interviews gennemført i besætninger, der anses for smittede. Der er også gennemført interviews i besætninger, hvor køerne har været smittede, men hvor man er kommet af med smitten, og besætningen derfor anses som ikke-smittet.

- Generelt har landmændene været meget villige til at hjælpe os og til at svare på vores spørgsmål, forklarer Britt Henriksen, der er en af forskerne bag rapporten, og sender en tak til de landmænd, der har deltaget.

Interviewene er fordelt på forskellige størrelser af besætninger for at give et bredt indblik i, hvilke udfordringer forskellige besætningstyper og -størrelser har haft.

Interviewene er efterfølgende blevet analyseret af forskerne, og denne analyse er blevet til konklusionerne i rådgivningsrapporten.

- Det er vigtigt at understrege, at formålet med undersøgelsen har været at afdække hvilke holdninger, der findes blandt landmændene, og altså ikke hvor mange, der mener hvad, siger Britt Henriksen.