Undersøgelse: Stald og tal siger ikke alt om dyrevelfærd
Rummelige stalde har generelt bedre dyrevelfærd – men ikke entydigt. Og så er blikket på dyret stadig uundværligt. Det dokumenteres i en undersøgelse i 60 besætninger.

Seges Innovation har i 60 danske malkekvægsbesætninger undersøgt, hvor meget stalden betyder for køernes velfærd. Foto: Erik Hansen
Hvor meget betyder stalden for køernes velfærd, når bare pasningen er i orden? Og kan køernes velfærd måles ud fra data fra Kvægdatabasen, eller er andre metoder mere retvisende?
Det har Seges Innovation undersøgt i 60 danske malkekvægsbesætninger. Og den overordnede konklusion er klar: Rummelige stalde har generelt set bedre dyrevelfærd end stalde med mindre sengebåse og trange gangarealer. Det fortæller dyrlæge Peter Raundal, der står bag undersøgelsen.
- Generelt set viser vores undersøgelse, at det giver rigtig god mening rent velfærdsmæssigt, at køerne har lange sengebåse og brede gangarealer. Fagligt set er det simpelthen bedre rammer for dem, konkluderer han.
Stalde i tre grupper
Undersøgelsen omfattede tre grupper stalde med tre forskellige dimensioner på sengelængde og gangbredde.
Gruppe 1 havde de længste senge og bredeste gange, gruppe 3 havde de mindste mål, og gruppe 2 lå derimellem.
Resultaterne viser en stor variation mellem besætningerne inden for samme gruppe af stalde, men at der samlet set er bedre dyrevelfærd i gruppe 1 og 2.
- Variationen inden for grupperne viser, at stalde ikke er det eneste, der betyder noget for dyrevelfærden. Management og øvrige faktorer spiller også ind. Men overordnet set efterlader resultaterne ingen tvivl om, at rummelige stalde giver bedre rammer for velfærd, lyder det fra Peter Raundal.
10 målepunkter på dyrene
Undersøgelsen er baseret på to målemetoder: Dels 16 nøgletal fra Kvægdatabasen om for eksempel dødelighed, celletal og nyinfektioner, dels en nyudviklet metode til at måle dyrevelfærd.
Sidstnævnte tager udgangspunkt i det enkelte dyr og vurderer i alt 10 punkter som halthed, hårafslid, renhed, og huld. De to metoder er vægtet til et samlet dyrevelfærdsindeks.
En sammenligning af de to metoder viser, at den dyrebaserede metode har en god sammenhæng med det samlede indeks, mens der ikke var sammenhæng til den databaserede.
- Det fortæller os, at vi kan bruge data til at indikere noget, men at det stadig er vigtigt at kigge på det enkelte dyr, siger Peter Raundal.