Gode resultater med nedtrappet mælkemængde
På DLBR Slagtekalves sommermøde fortalte dyrlæge Lene Jensen, LVK, om gode resultater ved nedtrapning af mælkemængden hos leverandøren efterfulgt af høj tildeling hos slagtekalveproducenten.
Nedtrapning af sødmælk hos leverandøren og høj mængde skummetmælk hos slagtekalvsproducenten kan give bedre resultater.
Der er noget at hente, hvis slagtekalveproducenter kan få leverandørerne til at trappe tildelingen af sødmælk til kalvene ned den sidste uge inden flytning fra mælkeproducenten og selv lægge ud med en høj tildeling af skummetmælk.
- Og hvis det ikke er muligt at få mælkeproducenten med på at nedtrappe, så er der i hvert fald en idé i, at I selv giver en høj mælkemængde, når I modtager kalvene, lød det fra dyrlæge Lene Jensen fra LVK, da DLBR Slagtekalve holdt sommermøde hos Rasmus Alstrup ved Videbæk.
Med sig havde hun resultater fra Seges-projektet, »Fra Kalv til Krog«, hvor man havde forsøgt sig med forskellige mælkefodringsstrategier hos Rasmus Alstrup og et udpluk af hans leverandører.
Halvdelen af kalvene i forsøget fortsatte med en konstant høj mælketildeling hos leverandøren inden flytningen, mens den anden halvdel blev nedtrappet. Hver af disse grupper blev så igen delt i to, hvor den ene blev tildelt en høj andel af skummetmælk – syv liter eller mere – mens den anden fik en lav andel af skummetmælk – fem liter eller mindre.
I en tabel kunne Lene Jensen vise, at de kalve, der var blevet nedtrappet og efterfølgende havde fået en høj mælkemængde, havde den laveste slagtealder af de fire grupper. 295 dage mod et gennemsnit på 298. Slagtevægten var ligeledes højere end gennemsnittet med 203 kilo mod 201 i gennemsnit. Mens tilvækstværdien også var højere end gennemsnittet.
Samtidig lå kalvene i gruppen med nedtrapning – og efterfølgende høj tildeling – lavere end de andre ved slagtefund af både leverbylder, lungear og bughindear.
Råd til at betale leverandøren mere
Økonomisk kommer nedtrapningen dog til at koste for mælkeproducenten inden salget til slagtekalvsbesætningen. Ifølge Seges-udregningerne kommer management og tabt tilvækst til at trække ned, så mælkeproducenten mister 69,62 kroner pr. kalv.
- Men for jer slagtekalveproducenter vil nedtrapning og efterfølgende høj mælketildeling give en ekstra værdi, som også burde give plads til at betale mælkeproducenten lidt mere, hvis han går med til at trappe kalvene ned, fastslog Lene Jensen, der kunne se forsøget give et dækningsbidrag på 1.422 kroner pr. produceret kalv og 1.982 kroner pr. årskalv. Ved konstant mælketildeling hos mælkeproducenten og høj tildeling hos slagtekalveproducenten lød dækningsbidraget på 1.292 kroner pr. produceret kalv og 1.767 kroner pr. årskalv.
- Forsøget tyder i hvert fald på, at der er noget at hente både i forhold til sundhed og tilvækst, hvis mælkemængden bliver nedtrappet inden salg, og slagtekalveproducenten starter op med høj mælkemængde i besætningen, fastslog hun.
