Jerseykalve skal nurses

Ydelseskontrollens statistik januar 2019 taler sit eget tydelige sprog: 8,6 procent af de fødte jerseykalve er døde inden 180 dage, mens tallet er 5,2 procent for de store racer Dansk Holsten og RDM.
Tilsvarende er procenterne af levende jerseykalve ved seks måneder efter kælvninger 87,3 procent, men 89,1 procent for DH og 90,1 procent for RDM.
- Og der vil vi gerne have løftet jerseykalvene, så de kommer op på samme niveau som de store racer.
Det fortæller konsulent Inger-Marie Antonsen fra KvægrådgivningDanmark, der er fælles konsulenttjeneste for VKST, Centrovice og Bornholms Landbrug. Inger-Marie Antonsen er samtidig med i det af Dansk Jersey nedsatte Jerseyteam.
Inger-Marie Antonsen har derfor sammen med sine kolleger i jerseyteamet arrangeret tre fagdage, hvor man prøver at give jerseyavlerne input til, hvordan de får flere jerseykalve til at overleve det første halve år.
- Ordet dødelighed klinger negativt og derfor vælger vi at sætte fokus på kalvenes trivsel og overlevelse ved kælvninger, fremfor at anvende det negativt ladede ord dødelighed.

Størrelse og overflade har en betydning
Inger-Marie Antonsen peger på flere årsager til at flere jersey- end DH og RDM-kalve dør:
- Jerseykalve er mindre ved fødsel, end de store racer, og er derfor mere sarte, da de ikke har så meget at stå imod med. Det er dog ikke ensbetydende med, at en større andel af dem behøver at gå tabt umiddelbart efter fødsel, for vi kan se, at det lykkes rigtig godt i nogle jerseybesætninger at holde liv i en noget større andel af nyfødte kalve, end statistikkerne viser.
Videre lyder det fra Inger-Marie Antonsen:
- Jerseykalve har ved fødsel en forholdsvis stor overflade i forhold til deres vægt. Det er problematisk, for derved afgiver de mere varme end kalve af stor race. Og det kan være fatalt.
Kvægkonsulenten peger på, at brugen af varmedækkener, eller at lægge de nyfødte kalve i en speciel varmeboks til de er tørre, kan være en del af løsningen:
- Dog skal man sikre sig, at de kommer ud af varmeboksen igen, straks de er tørre. Ligger de for længe udtørrer slimhinderne, og så er de mere modtagelige for bakterier og virus.
Videre anbefaler kvægkonsulenten, at kalvehytterne skal være rengjorte, desinficerede og helt tørre inden ny kalv sættes ind, ligesom kalvene skal have rette mængde råmælk ved den rette temperatur og med rette indhold af nødvendige antistoffer.

Kalvepasning skal systematiseres
Endelig peger konsulenten på, at systematik omkring kalvepasningen er af største nødvendighed:
- Anne Mette Lauritsen, Askebakkegård fra Hundested i Nordsjælland, vandt sidste år konkurrencen Gul(d)kalven, som den avler, der havde størst reduktion i kalvedødelighed. Og hun er meget systematisk i alt, hvad hun foretager sig. Fra kalvene kommer i varmeboks til hvornår de kommer ud, hvor meget og hvornår de får råmælk, antal liter og rette temperatur pr fodring pr alderstrin. Og så har hun helt styr på præcis hvor gammel hver kalv er. Der er intet tilfældigt i hendes kalvepasning, så i bund og grund handler det om at få indarbejdet nogle faste rutiner.

Alle skal trække på samme hammel
Inger-Marie Antonsen siger afslutningsvis:
- I de besætninger, hvor man er flere om at passe kalve, er det vigtigt, at man aftaler helt præcist, hvad der skal gøres og hvornår og at alle følger de aftalte rutiner. Endelig skal man huske, at kontrol ikke er det modsatte af tillid, for det hedder mistillid. Kontrol i form af opfølgning signalerer, hvor vigtigt arbejdet er. Så hvor flere mennesker arbejder, er det godt med kontrol, så man er sikker på at alle arbejder systematisk for at nå samme mål, nemlig at så mange kalve som muligt toptrives og liver til gode køer.
Samlet er der cirka 260 jerseybesætninger i Danmark.
Der er planlagt kurser den 12. juni på Munchgaard ved Slagelse, den 18. juni på Mosegaard ved Gelsted på Fyn i regi KvægrådgivningDanmark, og den 25. juni i regi af Sagro og Syddansk Kvæg hos Aller-Jersey i Christiansfeld.
Arrangementerne er kommet i stand ved hjælp af sponsorater fra Simherd, Hipra og DLG.