bannerPos

Kæmpe malkestaldsprojekt står færdigt og malker nu 1.200 køer

Et enormt malkestaldsprojekt har nået sin afslutning på TInghøjgaard i Himmerland, hvor brødrene Niss Pedersen malker 1.200 køer sammen med de øvrige ansatte. Salgschef og medejer af Grotrian A/S, Jan Søgaard (t.v.), kalder det virksomhedens største projekt til dato. Fotos: Tenna Bang

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
14-11-2020 10:34
Tinghøjgaard i Himmerland har været igennem et enormt malkestaldsprojekt. Der er blevet etableret en ny 2x42-malkestald i eksisterende rammer og flyttet et 2x12-malkeanlæg til en gammel 77´er-malkegrav, hvor det er genetableret.

Tinghøjgaard Arden A/S, som malker 1.200 køer to gange dagligt, har foretaget store investeringer i et topmoderne malkeanlæg fra Grotrian A/S.

Effektivt Landbrug møder Karl og Kristian Niss Pedersen, som arbejder på ejendommen og er sønner af den tidligere ejer, en formiddag i november. Her har et par firmabiler med teksten »Grotrian A/S« tager hold foran malkecenteret, og medarbejdere derfra er i fuld gang med de sidste detaljer på virksomhedens til dato største projekt.

- Det har været et kæmpe projekt, fortæller Jan Søgaard, som er salgschef og medejer af Grotrian A/S, om projektet, som startede i januar, og som, skåret helt ind til benet, har bestået af to opgaver. At etablere et spritnyt malkeanlæg på Tinghøjgaard i eksisterende rammer. Og at erstatte malkeanlægget i malkegraven i et andet staldafsnit på stedet, med et nyere malkeanlæg, fra en af virksomhedens andre ejendomme.

Det betyder, at der i dag malkes to steder på samme ejendom, hvor der tidligere også er blevet malket på en anden ejendom. Hovedparten af køerne malkes nu i den nye malkestald, godt 1.000, mens nykælvere og andre, som skal malkes fra, bliver malket af det genbrugte malkeanlæg i malkegraven.

Plads i malkestalden

Tidligere stod der en 2x44 malkestald, som var slidt ned og trængte til udskiftning. Her står i dag en 2x42-Grotrian-malkestald med hardware fra TDM og software fra Afimilk.

Malkeområdet er blevet tre meter længere og har, samtidig med færre ko-pladser, givet hver ko mere plads at stå på i malkestalden.

- Malkestalden består af syv sektioner i hver side, med seks pladser i hver sektion. Alle malkepladser er blevet fem centimeter bredere end i den gamle stald. Samtidig er der afsat 19 centimeter ved hver af de syv stolper, som bærer frontbommen, forklarer Jan Søgaard.

To udgange

Hvor køerne før gik ud af malkestalden, ned langs opsamlingspladsen og gennem en separationslåge, er der i dag etableret to udgange.

- Den fungerer rigtig godt. Før kunne der godt opstå kø, det gør der ikke mere, siger Kristian Niss Pedersen.

Samtidig er opsamlingspladsen gjort større.

Opsætning krævede pause 

Malkestalden blev sat op en side ad gangen. Første side var klar efter 12 dage og nummer to efter yderligere 8 dage. Midtvejs var der dog en pause på to dage.

- Der blev lavet en side ad gangen. Det betød, af alle køerne skulle malkes i den ene side, og malkningen tog jo derfor meget længere tid. Når malkerne var færdige med at malke, var der kun tre timer til, at de kunne begynde forfra, siger Kristian Niss Pedersen.

Derfor blev der holdt en pause, mens malkerne malkede i begge sider som normalt, og samtidig fik sovet ud, så de var klar til sidste del af opsætningen.

Hård indmalkning

Oven på nogle hårde uger med opsætning ventede endnu nogle hårde uger med at vænne køerne til den nye malkestald.

- Før skulle de tage hovedet op og dreje rundt, og nu skal de tage hovedet ned og dreje rundt, fortæller Karl Niss Pedersen.

Samtidig gjorde den mere plads i malkestalden, plus at køerne fra start var glade for at komme ind i malkestalden, at mange vendte rundt på vej ud og gik ind igen.

- Det var virkelig nogle hårde uger, konstaterer Karl, som nu oplever, at køerne har fundet den rette rytme.

Selv erfarer malkerne, at selve malkesættet er lettere og nemmere at sætte på end tidligere.

Nedkøler med propangas

Til at nedkøle mælken er der blandt andet opsat fire nye kølemaskiner, som kører på propangas.

- De er mere effektive, og samtidig er de mindre miljøskadelige, forklarer Jan Søgaard, der sammenligner med dem, som kører på freon.

Varmen genanvendes til vaskevand og gulvvarme.

Man har valgt at tage en tank til drikkevand med fra stedets anden ejendom, så der nu står to tanke på Tinghøjgaard, hvor der også er tilkoblet to spulepumper, som kan anvendes inde i staldene.

Flytter brugt anlæg

Fra virksomhedens anden ejendom er der flyttet et 2x12-Afimilk-malkeanlæg, en 30 tons-mælketank og andre ting, som kunne genanvendes.

Malkeanlægget er sat op i den gamle 1977-malkegrav på Tinghøjgaard, som i dag blandt andet står for malkningen af stedets nykælvere de første dage efter kælvning og andre køer, som skal malkes fra. Det betyder, at der i den store malkestald udelukkende er køer, som skal malkes direkte i tanken.

Tilbage i 1977 blev der etableret en 2x10-malkestald, der hvor 2x12`eren nu står. Den oprindelige malkestald blev senere udvidet med to pladser i hver side og igen i 1992 med yderligere tre pladser, så der kunne malkes 15 køer i hver side.

Nu har man valgt at flytte Afimilk-anlægget fra den anden ejendom hertil, gå lidt ned i antal pladser og dermed give køerne mere plads i malkestalden.

Servicevenligt anlæg

At det blev en Grotrian-malkestald skyldes i høj grad måden, den er konstrueret på i forhold til servicering. Jan Søgaard fortæller, at anlægget kræver et absolut minimum af service, og i bund og grund er lavet, så det kan sættes op på den anden side af Jorden, og landmanden selv kan servicere og vedligeholde det meste.

For Kristian og Karl går det rigtig godt i spænd med filosofien på stedet om at kunne gøre alt selv.

- Det er meget enkelt og servicevenligt, og samtidig var det her den mest teknologiske af de fire tilbud vi fik hjem. Den svarer jo til en malkerobot, fortæller Karl.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Nye tilskudsmuligheder til energioptimering på landbrugsbedrifter

I første kvartal af 2021 bliver det igen muligt at søge tilskud til at gennemføre energibesparende tiltag i virksomheder. Tilskuddet kommer fra Energistyrelsens nye erhvervspulje, som afsætter 605 millioner kroner i tilskud til energieffektiviseringer i det kommende år.

Vandets pH betyder overraskende meget for midlernes effekt

- Det er en øjenåbner at se, hvad regulering af sprøjtevandets hårdhed betyder for virkning af midlerne. Det kan for eksempel reducere forbruget af glyphosat, fortæller planteavlskonsulent Bente Andersen.

Vores klimaregnskab understreger behovet for grøn omstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune er begyndt at inddrage landbrug, skovbrug og affald i sit klimaregnskab. Det tegner et knapt så grønt billede af kommunen, der er i dialog med landbruget for at indfri sit mål om at blive 100 procent fossilfri i 2040.

Det er ekspropriation

Der er tale om åbenlys ekspropriation, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug i et høringssvar om regeringens nye lovforslag, der skal legalisere aflivning af alle mink.

Minister sætter ministerium til at undersøge sig selv

Miljøminister Lea Wermelin (S) har bedt sine embedsmænd om at vurdere, hvorvidt der var hjemmel i loven til at tage beslutning om at grave døde mink ned uden miljøgodkendelse. I Miljøstyrelsen har man ellers allerede vurderet, at der er hjemmel i loven til beslutningen.

Vestsjællandsk forbud mod godkendte pesticider

Flere landmænd i Slagelse Kommune må ikke bruge pesticider på deres ejendom, fordi kommunen vil beskytte grundvand, der samtidig bruges til at fortynde spildevand fra olieindustrien.
Side 1 af 1984 (39678 artikler)Prev1234567198219831984Next