Kvægformand: Drop salmonella-snyd

SALMONELLA Seges erfarer, at nogle landmænd undlader at levere mælk fra køer med højt antistofniveau for på den måde at snyde sig til en lav tankmælkstiter og få sin besætning i salmonellastatus 1. Det skriver videnscentret i Kvægnyt.  

Og den tendens er Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, ikke ligefrem begejstret for: - Jeg må sige, at jeg er dybt rystet. En sådan procedure – og andre former for snyd – er fuldstændig uacceptabel og udtryk for en rystende lav moral og mangel på ansvarsfølelse over for de kolleger, der hver dag arbejder for at beskytte deres besætning mod smitte og over for dem, der yder en kæmpe indsats for at sanere.

Christian Lund håber derfor, at der kun er tale »fjoget snak«, og at alle mælkeproducenter tager situationen alvorligt og forstår, at vejen til et salmonellafrit kvægbrug kræver en fælles indsats.

Læs også