Mælkedata sender foderplan på pension
Mælkeproducent Hans Skovgaard har erstattet foderplaner med data fra mælk og gødning. Resultatet er højere ydelse og lavere dødelighed.
Hans Skovgaard, Them, har droppet foderplaner og grovfoderanalyser til fordel for rapporter med blandt andet energieffektivitet, proteinudnyttelse, metanudledning pr. liter mælk, indhold af mættede fedtsyrer og vommens aktivitet.
Ligesom andre mejerier bygger afregningen hos Them Andelsmejeri, hvortil Hans Skovgaard årligt leverer 7.250.000 kg mælk, på den daglige mælkeprøve, som udtages ved tankbilen.
Og lige som andre mejerier sender Them Andelsmejeri sine prøver til analyse hos Eurofins Steins Laboratorium A/S for at få analyseret hvilke parametre, der ligger til grund for afregningen.
Hans Skovgaard har de seneste tre år imidlertid fået flere data fra afregningsprøven om den mælk, hans køer producerer. Tolkningen af data tager det webbaserede værktøj »Mælkinfo« sig af.
Overskueligt
- Det er firmaet Nordan AgriCore, som udbyder servicen og sender rapporter med blandt andet energieffektivitet, proteinudnyttelse, metanudledning pr. liter mælk, indhold af mættede fedtsyrer og vommens aktivitet til os. Data præsenteres i en oversigt med fire eller fem farver, hvor grønt og blåt er godt, gul er medium og orange, og rødt er skidt. Det er både nemt at overskue, at forstå og forklare til mine ansatte, forklarer Hans Skovgaard.
- Hvis jeg har brug for faglig sparring omkring tallene i rapporterne, ringer jeg til Nordan AgriCore.
Fra i år får Hans Skovgaard ikke længere lavet foderplaner og effektivitetskontrol, og analyser af majs og græs har han også droppet. Han oplever nemlig at få det bedste indblik i køernes ve og vel ved at kigge på output i form af mælk og gødning.
Konsekvensen af at benytte »Mælkinfo« er, at alle køer uanset laktation får samme foder.
Fra data til handling
I hverdagen bruger Hans Skovgaard data i »Mælkinfo« til blandt andet at justere på energieffektiviteten i foderet med forholdet mellem det koncentrerede foder og grovfoderet, som normalt ligger på 65 procent majs og 35 procent græs.
For at forebygge acidose (sur vom) kan der tilsættes lidt mere frøgræshalm samt eventuelt erstattes noget af stivelsen, som kommer fra rug- og majsmel samt kartofler, med cellevægge i form af roepiller.
Videre forklarer Hans Skovgaard, at de ikke kan undvære 200-300 gram strå pr. ko pr. dag til at opnå tilstrækkelig struktur i køernes foder. Sur vom går ud over køernes generelle sundhed og dermed ydelsen. Fedt kommer han aldrig til at bruge, medmindre det er et naturligt plantetilskud med højt fedtindhold – alt andet er unaturligt i hans optik.
Hørfrø booster koen
Belært af tidligere bitre erfaringer med voldsomme Klebsiella-infektioner, hvor han har mistet 50 køer og efterfølgende afprøvet alverdens gode råd fra konsulenter og dyrlæger, har han nu fundet en god og holdbar løsning i Easylin – en fedt- og proteinkilde, som blandes i fuldfoderet.
Produktet er baseret på hørfrø, som via en speciel mekanisk forarbejdning – ekstrudering – indeholder meget tilgængeligt omega 3-fedtsyrer, fordøjeligt protein og aminosyrer.
Hans Skovgaard giver alle malkende køer 250 gram Easylin pr. ko pr. dag. Han har tidligere brugt mere pr. ko, men med dette niveau fungerer køerne super.
- Jeg ved ikke præcis, hvad det gør ved koen, men mine køer er generelt blevet sundere, og ydelsen er steget, siden vi begyndte med Easylin for to et halvt år siden. Det er som om, det gør flere gode ting ved koen og booster den til at yde mere, siger Hans Skovgaard.
Lavere klimaaftryk
Brugen af Easylin i besætningen betyder også et lavere klimaaftryk pr. kg mælk. Dels på grund af den højere mælkeydelse, men også fordi ekstruderet hørfrø reducerer køernes metanudledning. Disse tal ligger allerede tilgængelige i mælkeprøven i dag.
I udenlandske forsøg ligger ekstruderet hørfrø som fedtkilde, ifølge Jesper Bering fra Nordan AgriCore, meget højt i metanreduktion. En FN-rapport beskriver metanreduktioner mellem 10 og 30 procent.
- I Danmark har Nordan AgriCore via »Mælkinfo«-rapporter dokumenteret en lignende reduktion af besætningens metanudledning, fortæller han.
Leverandørerne i Them Andelsmejeri er også gået i gang med at kortlægge bæredygtigheden på deres ejendommen med Rise-modellen og derunder mælkens klimaaftryk. En øvelse, som Hans Skovgaard ser frem til, da det kan blive værktøjet til fremtidige forbedringer på bedriften.
cc
»Mælkinfo« bruges i flere lande
Det patenterede værktøj »Mælkinfo« er startet af det franske grovvarefirma Valorex, og er siden 1993 udviklet igennem internationale og europæiske projekter med en omfattende dokumentation til følge. »Mælkinfo« bliver blandt andet brugt i større omfang af mælkeproducenter i Frankrig, Tyskland og England, og serviceres i samarbejde med tyske og franske kollegaer.
- Jeg hørte første gang om værktøjet i 2012, og siden 2017 benytter mere end 50 danske mælkeproducenter »Mælkinfo« gennem os, fortæller direktør i Nordan AgriCore, Jesper Bering.
Ifølge Jesper Bering er det op til de enkelte mælkeproducenter, hvor hyppigt de ønsker at modtage en Mælkinfo-rapport. Hans Skovgaard får en hver fjerde uge – med mulighed for at bestille rapport oftere, når han for eksempel skifter foder.
cc
