Først læsser han 80 procent af græsset i fuldfodervognen og blander det i 10 minutter, mens NIR-scanneren analyserer tørstofindholdet. Så hælder han de sidste 20 procent græs i – efter anvisninger fra NIR-scanneren, som korrigerer mængden i forhold til tørstofindholdet.

- Det kan godt svinge med 2-300 kilo alt efter om det har regnet eller der har været tørt, fortæller Morten Lassen, der står for fodringen af de 360 køer hos Peter Niss på Stenvadgaard ved Skivum nord for Aars.

Herefter er det tid til at hælde mineraler og vand i blandingen, inden majsensilagen bliver tildelt efter samme opskrift som græsset. Først 80 procent, inden NIR-målingen fortæller, hvor meget der til sidst skal i for at opnå det ønskede tørstofindhold.

På en regnvejrsdag forleden, hvor det uafhængige kvægrådgivningsselskab D&K Gruppen og Foderteknik havde inviteret en flok landmænd på bedriftsbesøg med fuldfoder i centrum, ville der have manglet omkring en foderenhed pr. ko, hvis man bare havde fulgt kiloangivelserne i foderplanen.

 

Planlæg ekstra pauser

Set i det lys kan en blandetid, der er gået fra en halv time til 50 minutter og med to daglige blandinger koster 40 minutter om dagen, måske være givet godt ud.

- Og de ekstra 40 minutter er kun fordi vi her i forsøgsperioden har brugt NIR-målingerne på den hardcore måde. Normalt ville vi nok kun måle på græsset, som vi henter fra en anden ejendom og derfor har liggende på pladsen herude et par dage og derfor er meget påvirket af vejret. Majsen er bedre opbevaret og risikerer derfor ikke helt så store udsving, siger Morten Lassen, der i forsøgsperioden har øvet sig i at få pauserne, hvor der scannes og blandes fyldt ud med fornuftigt arbejde.

- Man finder ud af, at man godt kan nå lidt her og der på fem minutter. Få ordnet stak og den slags. Men kan jo ikke bare bruge de ekstra 20 minutter på at sidde og glo i traktoren, så det gælder om at få planlagt sig ud af det, fortæller han.

 

Tørstof-afvigelse frem for minutter

Mens NIR-sensoren kan hjælpe til, at det reelle tørstofindhold stemmer overens med foderplanen, ser Erik Dahl fra Foderteknik også store muligheder i at bruge NIR til at sikre en mere ensartet foderblanding.

- Jeg mener, at man er klar til at begynde en ny æra, hvor man i stedet for at blande efter et minuttal, blander dynamisk efter NIR-scanningerne og den afvigelse, der er i de 20 scanninger, der udgør en analyse. Hvis de enkelte målinger afviger meget fra hinanden, betyder det, at tørstofprocenten svinger meget i det enkelte læs – altså, at råvarerne ikke er blandet godt nok sammen. Jo mindre afvigelsen er, jo mere homogen en blanding har man, og jo mere ensartet en fodring får man, forklarede han.

- På den måde vil man også få et værktøj, hvor man kan se, hvor godt blanderen blander, og se hvornår den begynder at blive slidt, lød det fra Erik Dahl, der dog fastslog, at der er en række ting at få styr på, inden man skal overveje at ringe til ham for at bestille et NIR-system.

- Man skal starte et andet sted end NIR for at sikre en god fodring. Første skridt handler om kvalitet af råvarerne, for hvis ikke den er i orden, er der ingen idé i at investere i teknik og udstyr til at forbedre fodringen. Step to handler om at have den rigtige foderblander. Selvfølgelig siger sælgeren, at den kan blande foder, men tag nu med ud og se, hvad den egentlig kan. Næste punkt, som jeg ser det, handler om data. Få et vejesystem, der fortæller noget om virkeligheden, og bliv præcis med din blandeteknik. Først når de tre punkter er opfyldt, vil jeg gerne hæve penge fra jeres kassekredit til et NIR-system, fastslog han.

 

Kun to må blande

Mens man på Stenvadgaard føler, at man har godt styr på både råvarer, fodervogn og blandeteknik, er et NIR-system til 160.000 kroner dog ikke det første, Peter Niss har tænkt sig at investere i.

- Lige nu er det ikke en budgetteret post. Her på gården er det kun Morten og jeg, der får lov til at køre foderblanderen, og jeg mener, at vi godt kan se, at der skal lidt mere i, når der har regnet og så videre. Men i en sommerperiode, hvor man har en afløser inde, der måske er god til at køre gummiged, men ikke har så meget forstand på fodring, kan jeg sagtens se idéen i det, for det er nødvendigt at have godt styr på fodringen, lød det fra landmanden, der til gengæld overvejer en anden opgradering af fodringssystemet efter at have prøvekørt NIR-scanneren.

- I sin tid valgte jeg at købe en fodervogn uden et system til at overføre data. Det var nok en fejl, for jeg er ret imponeret over, hvor let det er, konstaterede han.

Erik Dahl måtte dog også erkende, at han var kommet til en gård, hvor man i forvejen var skarp på at blande og fodre.

- De har utrolig godt styr på det, men jeg er nu ikke sikker på, at de havde regnet med, at der skulle så mange ekstra kilo i på grund af regnvejret, lød det med et smil.

Kvæg