Dyrkningssikkerhed og øget værdistof var to af nøgleordene, da LandboNord forleden inviterede til Roedag hos Mogens Henriksen ved Astrup i Himmerland.
Her viste en række forædlere deres bud på gode foderroer, mens der også blev åbnet for en diskussion om, hvordan man skal håndtere roen i foderplanen. For det var der flere forskellige bud på.
- Hvis man vil have roer som en del af foderplanen, mener jeg, at man skal rykke sig op i Superligaen og give 5-6-7 kilo tørstof pr. ko om dagen. Lad være med at nøjes med at give to kilo tørstof i roer og tro, at det giver det samme. Jeg synes, det er håbløst, at man har et fodersystem, DMS, der slet ikke er gearet til moderne roer, og hvor alt blinker rødt, så snart man kommer over to foderenheder i roer, sagde Knud R. Jensen, kvæg- og planteavlskonsulent hos LandboNord.
Han ser masser af gode grunde til at bruge roer i foderplanen.
- Roer øger værdistoffet i mælken, og køerne vil rigtig gerne have dem.

Mindre mælk

Hos Seges vil afdelingsleder for Husdyrinnovation, Rudolf Thøgersen, ikke anbefale helt så høj en andel af roer, og tog udgangspunkt i en foderplan med fire kilo tørstof fra friske roer, da han forsøgte at gøre deltagerne klogere på, hvornår det kan betale sig at skifte kornet ud med roer.
- Roer giver mere værdistof, men lavere mælkemængde end korn. Så regner man med energikorrigeret mælk, lander man på det samme, hvad enten man fodrer med korn eller roer, lød det fra afdelingslederen, der både ser fordele og ulemper i fodring med roer.
- Der er nogle udfordringer i forhold til at fodre med roer. De består jo primært af sukker, som bliver omsat lynhurtigt i vommen. Det kan godt give noget støj. Og køerne vil jo rigtig gerne have fat i roerne. Derfor gælder det om at få dem snittet så fint så muligt, så man får en homogen fodermasser, hvor køerne ikke kan sortere roerne fra, hvis man ikke vil opleve problemer i forhold til fordøjelsen, lød et af rådene fra Rudolf Thøgersen.

Dyrkningssikker

Seges-afdelingslederen kunne til gengæld se tilbage på et år, hvor det har kunnet betale sig at satse på roerne.
- Jeg ser primært roer som et alternativ til korn, og på år med kornpriser på 60-70 kroner for 100 kilo er det umuligt for roerne at konkurrere på prisen. Men et år som i år med høje kornpriser har det været en anden sag, fortalte han, og viste udregninger, der ved en bygpris på 1,50 kroner pr. kilo gav roedyrkerne 235 kroner mere i dækningsbidrag pr. årsko, mens der er hele 356 kroner at hente, hvis man henter et udbytte på 20 procent over normalen. 
Koster byggen til gengæld 1,05 kroner pr. kilo, er der kun 47 kroner at hente pr. ko.
- Og så er det spørgsmålet, om det er bøvlet værd, lød det fra Rudolf Thøgersen.
- Men i forhold til dyrkningssikkerhed er roer et oplagt alternativ til kornet heroppe i den nordlige del af landet, hvor der ikke er så mange, der vander. Samtidig betyder roedyrkning, at man bruger et mindre areal til at dyrke foder. Det frigør plads til korndyrkning, som vil være en god forretning i år med høje kornpriser.

Praktisk tilgang

Mens Rudolf Thøgersen og Knud R. Jensen så på roerne med forskellige briller, havde dagens vært, Mogens Henriksen, en helt tredje tilgang til fodringen med roer.
- Vi har altid haft roer her på bedriften, fordi vi synes, det er en hammergod afgrøde at fodre med i vinterhalvåret. Det giver en mere fugtig fuldfoderblanding, som køerne rigtig gerne vil have, fortalte landmanden, der har godt 300 årskøer.
På gården i Himmerland bliver der dog som regel kun delt omkring tre foderenheder pr. ko ud i roer – og lige for tiden blot to.
- Jeg ved godt, at der er nogle, der gør en dyd ud af at prøve at ramme topperne, men jeg har en ret praktisk tilgangene til tingene, og gør de ting, jeg ved, der virker. Det kan godt være, at det gør, at jeg ikke lige rammer det sidste kilo mælk, men det gør også, at jeg ikke pludselig laver en bundvender og taber det hele på gulvet. 
- Så selvom man måske godt kunne være fristet til at sige, at det er i år, man skulle gøre et forsøg med endnu flere roer, hælder jeg mest til at fortsætte med det, jeg kender, lød vurderingen fra landmanden, der i modsætning til Rudolf Thøgersen har bedst erfaring med at servere fuldfoder med større klumper roer i.
 

Kvæg