Der er masser af kapacitet i de danske malkestalde, men udnyttes den godt nok? Ikke altid, vurderer specialkonsulent Helge Kromann, Seges.
I forbindelse med investering i ny malkestald bliver der ofte lavet en beregning af den teoretiske kapacitet i forhold til bestemmelse af størrelsen. Efterfølgende viser det sig mange gange, at man slet ikke kommer op på den beregnede kapacitet.
Det vurderer Helge Kromann, der er specialkonsulent hos Seges.
- Ved beregning af den teoretiske kapacitet tager man udgangspunkt i, hvor lang tid man ønsker at malke, eller hvor mange køer der kan malkes i timen. Her tages der udgangspunkt i, hvor mange hold/omgang der kan malkes pr. time.
- Hvor vi i Danmark er lidt konservative og regner med 4 måske op til 4,5 hold pr. time, ser man i USA mange gange, at man når både 5 og 6 hold på en time. Der skal også tages hensyn til, om der malkes 2 eller 3 gange, vurderer specialkonsulenten.
Flere folk – faldende kapacitet
Det samme gælder antallet af malkere i malkestalden. Her viser flere undersøgelser, at kapaciteten pr. mand i stalden er faldene ved flere malkere i stalden.
- En malker vil som udgangspunkt fint kunne malke 90 køer i timen. Mens den med to malkere er faldet til 80 køer pr. mand i timer og med tre eller flere er vi nede på 70 køer i timen pr. mand.
Mange gang bliver der også talt om en malkestald til 1½ mand. F.eks. en 2x16, hvor man starter med en mand og slutter med to mand.
- Desværre er vores erfaringer, at hvis man sætter en ekstra mand på midt i malkningen, bliver rutinen i stalden slået total i stykker, og man får en ringere malkning. Så hvis der kommer en ekstra man i stalden i løbet af malkningen, skal vedkommende ikke deltage i selve forberedelse og påsætning af malkesættene, men udelukkende servicerer malkeren, f.eks. ved at foretage pattedypning og få køer ind og ud, anbefaler Helge Kromann.
Ikke-opnået kapacitet frustrerer
Han forklarer, at når den teoretiske kapacitet beregnes, bruges den ønskede malketid og antal malkere som forudsætninger for beregningen.
- Et eksempel kunne være en besætning på 500 køer, hvor man vil malke tre gange og maks. bruge 3,5 time på det pr. gang. Samtidig ønsker man at der skal være to mand i malkestalden.
- Med 3,5 timers malkning skal der kunne malkes minimum 143 køer i timen. Og da to malkere fint kan malke de godt 140 køer i timen er bemandingen ok. Ud fra de opstillede forudsætninger skal malkestalden enten være en 2x18 eller en 36 punkts karrusel.
I malkestalde op til 2x20 pladser stemmer den faktiske og beregnede kapacitet overens. Men i de større malkestalde med +2x24 pladser opnår man næsten aldrig den kapacitet, man regner med. Hvilket jo er frustrerende, når man nu har investeret mange penge i en ny malkestald.
Flere udvendige malkekarruseller
Det skyldes mange gange, at man ikke sætter den nødvendige bemanding på, der er forudsætningen for beregningen, vurderer Helge Kromann.
- Det er sjældent, at man ser tre eller fire mand i en stor malkestald. Det er her den store forskel er mellem en dansk mælkeproducent og en amerikansk. Hos os i Danmark spiller omkostningen til malkerne til meget stor rolle. Hvor vi i Danmark kigger på, hvordan vi får malket til den lavest mulige lønomkostning, så ser man i USA på, hvordan de får maksimal kapacitet ud af malkestalden.
Derfor vil vi i fremtiden også se flere udvendige malkekarruseller fremfor parallelmalkestalde i Danmark, når vi taler store malkestalde, da de bemandingsmæssigt passer bedre til vores forhold.
Fokus på malkerutinerne
Udover bemandingen spiller malkerutinerne også en meget stor rolle for kapaciteten i malkestalden, pointerer Helge Kromann.
- Ofte vil en optimering af rutinerne omkring ko-trafikken og selve rutinerne omkring forberedelse og påsætning af malkesættene øge kapaciteten i malkestalden.
l-l
Dimensionering af malkestald
|
- Antal hold/omgange pr. time (4 til 4,5 – i USA op til 6 gange)
|
- Antal malkninger ( 2 >< 3 gange malkning)
|
|
|
Dimensionering af malkestald
|
- Antal hold/omgange pr. time (4 til 4,5 – i USA op til 6 gange)
|
- Antal malkninger ( 2 >< 3 gange malkning)
|
|
|
Eksempel
|
- I en besætning med 500 køer ønskes der et nyt malkecenter
|
|
|
|
- 500 køer/ 3,5 timer => 143 køer i timen
|
|
- 143 køer i timen/4 hold => 36 malkepladser
|
- 2 x 18 malkepladser eller 36 punkts karrusel
|