bannerPos

Pattevasker sørger for ens forberedelse hver gang

Pattevaskeren fra Compex har i det første salgsår været mere populær, end Per B. Andersen (th) havde turdet håbe på. En af dem, der har investeret i en, er mælkeproducent Knud Erik Therkildsen fra Djursland.

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
21-02-2020 15:45
Hos mælkeproducent Knud Erik Therkildsen fra Djursland har investeringen i en pattevasker gjort, at køerne forberedes ens til hver eneste malkning, tre gange i døgnet. Det betyder blandt andet, at de 200 køer hurtigere lægger mælk ned og i dag kan malkes hurtigere end tidligere.

Sidste års Agro Nord i Messecenter Vesthimmerland i Aars førte til seneste investering hos mælkeproducent Knud Erik Therkildsen, som driver en mælkeproduktionsejendom med 200 køer i Revn ved Grenå.

Knud Erik Therkildsen havde gennem længere tid tænkt over alternativer til den store industrivaskemaskine for enden af sin 2x16 side by side-malkestald.

- Jeg syntes, vi brugte alt for mange penge på at holde den vedlige. Vi har ret hårdt vand og har skiftet varmelegeme rigtig mange gange, og det irriterede mig, fortæller mælkeproducenten.

Kunne forberede køerne ens

På standen ved Compex ApS blev Knud Erik Therkildsen præsenteret for virksomhedens amerikanske nyhed – en pattevasker.

- Den kunne erstatte vaskemaskinen, og samtidig så jeg store fordele i at kunne forberede køerne ens ved hver malkning, forklarer mælkeproducenten.

Knud Erik Therkildsen malker tre gange i døgnet. Det betyder fire faste malkere plus aftenafløsere.

- Uanset hvordan vi gør, vil vi aldrig komme til at forberede køerne ens.

Køerne reagerede ikke

Knud Erik lånte en mobilenhed fra Compex og testede pattevaskeren af i sin egen besætning.

- Jeg blev faktisk ret overrasket over, at køerne stort set ikke reagerer på den, for når jeg selv stikker en finger derned, tager den da noget ved. Og samtidig så jeg med det samme, at køerne lagde mælken hurtigere ned, fortæller mælkeproducenten.

Det var nok til at overbevise Knud Erik Therkildsen om, at her var der et produkt, som ud over at kunne erstatte den omkostningstunge vaskemaskine også gav en række andre fordele.

Rengør og desinficerer

Knud Erik Therkildsen har nu brugt pattevaskeren til sine køer siden september.

Pattevaskeren består af tre børster. To, som drejer mod hinanden og vasker patterne, og en børste nederst som vasker pattespidsen og samtidig stimulerer koen til at lægge mælk ned.

Når Knud Erik Therkildsen trykker på knappen på pattevaskeren, tilføres væske samtidig med, at børsterne drejer rundt. Pattevaskeren bruges to gange på hver af patterne. En gang med væske og en uden, hvor patterne tørres.

Væsken består overordnet af tre ting: vand, et sæbe- og et klor-produkt, som rengør og desinficerer patterne.

Unik slange er mere fleksibel

Væsken kommer fra en beholder, som står i teknikrummet ved siden af malkestalden.

Sæbeproduktet og klorproduktet står i hver deres beholder. Klorproduktet skal Knud Erik selv blande. Det gør han hver 14. dag, 30 liter i en RTU-dunk (ready to use, red.). Fra dunken med den færdigblandede væske går der en slange hele vejen ind til pattevaskeren i malkestalden.

- Helt unikt ved vores system er selve slangen, hvor væsken føres i midten. Selve motoren sidder i børstehovedet, og det giver en mere fleksibel slange og at pattevaskeren ligger rigtig godt i hånden, fortæller Per B. Andersen fra Compex ApS.

 Pattevaskeren kræver tilvænning

Generelt har pattevaskere fået kritik for, at de er tunge, men det oplever Knud Erik Therkildsen ikke som noget problem.

- Den vejer noget, selvfølgelig gør den det, men det var kun noget, jeg tænkte over de første dage, siger han. Per B. Andersen nikker og fortæller, at Compex oplever, at det udelukkende handler om tilvænning.

- Samtidig kan man sige, at en pattevasker virker som en forlængelse af ens arm og dermed giver en bedre arbejdsstilling. Mange oplever faktisk, at det er nemmere at komme til med pattevaskeren end før, hvor man skulle læne sig endnu længere frem med en klud, siger han.

Kan fjerne over 90 procent bakterier

Virksomheden har oplevet en stor interesse for pattevaskeren og har det første år allerede solgt 25 anlæg, og det er der flere gode grunde til.

- Man siger, at en gennemsnitlig malker fjerner 45 procent af de bakterier, der er på patterne, når han bruger en klud. De bedste malkere kan fjerne op imod 75 procent af bakterierne, mens denne pattevasker fjerner over 90 procent bakterier hver eneste gang, forklarer Per B. Andersen.

Han understreger, at det resultat kun opnås, hvis man bruger pattevaskeren korrekt.

Det betyder blandt andet, at man skal vaske patterne i seks sekunder og meget gerne otte sekunder.

- Det er en rigtig god øvelse at gøre sig at prøve at tælle seks sekunder. Det skal man ikke gøre hver gang, man malker, men for eksempel den første uge for at få en fornemmelse af, hvor lang tid seks sekunder er, forklarer han.

Hurtigere malkning

Hos Knud Erik Therkildsen har man oplevet et lille dyk i celletallet. Det ligger omkring 200.000. At det ikke er kommet længere ned, kan skyldes flere ting, mener Per B. Andersen.

Foruden, at pattevaskeren skal bruges korrekt og måske skal bruges to sekunder mere, kan vandets hårdhed også spille ind på forholdet mellem vand, sæbe- og klorprodukt og eventuelt kræve en lidt mere koncentreret blanding. Samtidig har det også stor betydning hvilket niveau, man kommer fra, oplyser Per. B. Andersen.

- For mig har det væsentlige egentlig også været en mere ens forberedelse. Jeg kan se, at køerne lægger mælken ned hurtigere, og hvor vi før brugte syv kvarter på at malke, kan vi nu gøre det omkring 10 minutter hurtigere, fortæller Knud Erik Therkildsen.

 

 

 

 

Mykotoksiner i ensilagen kan forårsage dødsfald

Konsulent fra analysefirmaet Alltech anbefaler analyse af græsensilagen for at undgår mykotoksiner i køernes foder.

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36228 artikler)Prev1234567181018111812Next