Regler for nødslagtning præciseres
Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.
Fødevarestyrelsen præciserer reglerne for nødslagtning. Ifølge Dyrlæger & Ko betyder det, at et kreatur kun må nødslagtes ved helt akut tilskadekomst, eller hvis dyret er så vildt, så det ved slagtning på slagteri vil være til skade for enten sig selv, sine omgivelser eller mennesker.
Der har i den seneste tid været en del debat omkring nødslagtninger (skydning og afblødning af dyr udenfor slagteriet). Dette hænger sammen med, at antallet af »etiske slagtninger«, det vil sige slagtning som alene er begrundet i, at landmanden ønsker dette gjort for at få bedre slagtekvalitet og undgå transporten til slagteriet, af dyrevelfærdsmæssige grunde, er steget betragtelig.
Ifølge Dyrlæger & Ko, var »etiske slagtninger« kun tiltænkt helt særlige forhold og meget få dyr. Dette hører ikke under nødslagtning.
Fødevarestyrelsen har derfor præciseret reglerne og fjernet muligheden for de etiske slagtninger.
Et kreatur må kun nødslagtes på følgende betingelser: Helt akut tilskadekomst, for eksempel et brækket ben. Vildt dyr, som ved slagtning på slagteri vil være til skade for enten sig selv, sine omgivelser eller mennesker.
- Det betyder således, at dyrlægerne (fortsat) ikke må nødslagte syge dyr eller dyr med kroniske lidelser. Dyret skal være rask. At være rask betyder blandt andet, at dyrets almenbefinde er upåvirket (udover for eksempel det brækkede ben), at dyret har ædt og drukket normalt lige op til aflivning, at dyret har normal temperatur og vejrtrækning, at dyret ikke er stresset, lammet eller på anden vis har adfærd eller symptomer som afviger fra normalen, lyder det i et nyhedsbrev fra Dyrlæger & Ko.
Der forventes at komme en øget opmærksom fra myndighedernes side på dette område. Det betyder også, at eventuelle overtrædelser af lovgivningen vil få konsekvenser for de involverede dyrlæger og landmænd.
