Lars Thinggaard Larsens stald var fuld af gæster, da Seges og en række partnere præsenterede et forsøg, der skal udpege klimavenlige slagtekalve med et lavere foderforbrug og mindre metanudledning.
Slagtekalvene på en af Lars Thinggaard Larsens fire ejendomme ved Randers havde forleden besøg af næsten 100 mælke- og slagtekalveproducenter. De kom for at høre om FutureBeefCross. Det er navnet på et fireårigt projekt ledet af Seges, der gennem avl og genteknologi skal udvikle en bæredygtig slagtekalv. En kalv, som udleder mindre metan, forbruger foderet mere effektivt og omsætter det til velsmagende, og klimavenlige, bøffer.
- Der er masser af debat om landbrugets klimaaftryk. Vi landmænd er nødt til at give et bidrag for at se, om vi kan flytte noget. Derfor er jeg med i FutureBeefCross. Og så er det blandt andet spændende, at jeg gennem målingerne af kalvene får præcise tal for, hvornår og hvor meget foder de æder hen over døgnet, sagde Lars Thinggaard Larsen.
Store datamængder
Oplysningerne om foderforbruget får Lars Thinggaard Larsen – der er en af de fire deltagende landmænd i forsøget – når dyrene æder af foderkasser med øremærkeaflæser, vægt og en sensor til måling af kalvenes metanudledning.
- I alt får vi 12 millioner registreringer af metan om måneden. Det kan give os et godt billede af hver enkelt kalvs udledning af metan, sagde teknisk ansvarlig Bent Dueholm, Allflex.
Den store datamængde er et redskab i arbejdet med at udvælge kødkvægstyre med høj fodereffektivitet, lav produktion af metan og velsmagende kød, der skal være fædre til fremtidens bæredygtige krydsningskalve.
- Det er interessant at se nærmere på, hvilke racer vi skal bruge fremover. Vi ved, at blåhvid fungerer, men der er også dilemmaer med den, som for eksempel angus og charolais måske viser sig ikke at have, påpegede mælkeproducent Morten Hansen fra Vrå.
Han spidsede også øren, da lektor Margrethe Therkildsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet fortalte om, hvordan man bl.a. med måling af den intramuskulære fedtmængde vil afgøre kalvekødets spisekvalitet.
- Det lyder spændende. Det er skræmmende, at der herhjemme kun er fokus på mængde frem for kvalitet, og at det ikke bliver værdsat at producere bedre kød. Det tager passionen ud af arbejdet og har sendt noteringen i bund. Forhåbentlig kan projektet hjælpe os med at øge fokus på kvalitet. Men skal det hænge sammen, skal vi også lære forbrugerne at stille krav til spisekvaliteten, understregede Morten Hansen.
Klimamærket Dansk Kalv-kød
Hvor meget kødkvægssæd man som mælkeproducent skal bruge i sin besætning, forklarede konsulent Ruth Davison fra SimHerd, mens afdelingsleder Ejvind Kviesgaard, Danish Crown Beef, bl.a. understregede nødvendigheden af at rykke på klimaområdet.
- Dansk Kalv har det laveste klimaaftryk i kødkvægssektoren, men vi skal længere ned for at vise omverdenen, at vi gør noget på området. Derfor arbejder vi i Danish Crown på at indføre en klimamærkning af Dansk Kalv-produkter i 2020. Hvad forbrugerne vil sige til det, ved vi ikke, men forhåbentlig bliver der noget på bundlinjen til jer, understregede Ejvind Kviesgaard og tilføjede:
- Flere af de klimavenlige tiltag, man kan lave, gavner indtjeningen.
Hos Seges glædede Rasmus Stephansen, konsulent, Husdyrinnovation, sig over det store fremmøde i Lars Thinggaard Larsens stald.
- Der var mange spørgsmål og stor interesse for FutureBeefCross. Det er et af de mange projekter, vi i Seges arbejder med for at nå landbrugets ambition om at være klimaneutral i 2050. Samtidig kan forsøget være med til at give dansk avl en endnu højere på verdensranglisten, sagde Rasmus Stephansen.
cc