Fodring med fedt, reduceret opdræt, biogas. Som kvægbruger er der flere veje mod målet om klimaneutralitet.
Inden år 2030 skal Danmark reducere udledningen af drivhusgas med 70 procent, og landbruget har en ambition om at være klimaneutrale i år 2050.
På kvægbrugene er der flere håndtag at gribe fat i til det formål. På landbrugsinfo.dk remser Seges en række tiltag op:
Fodring med fedt
- Enterisk metan fra dyrenes fordøjelse af organisk stof i vommen er den post, der fylder mest i klimaaftrykket fra mælkeproduktionen. Derfor har tiltag, der kan reducere enterisk metan en stor effekt på klimaaftrykket, skriver Seges.
- Et af de mest velkendte tiltag er fodring med fedt. Fedt har en reducerende effekt på metanudledningen ved at fedtomsætningen ikke giver basis for metandannelse i vommen. Samtidig er fedt også en god energikilde og kan erstatte en lille del af foderets kulhydrater, som derved undgås omsat i vommen, hvilket også giver mindre metanudledning. Det er vigtigt, at man stadig fodrer en balanceret ration, så køernes næringsmæssige behov dækkes. En for stor fedttildeling er heller ikke ønskværdig, da det kan have negative effekter på køernes produktion og sundhed.
En typisk dansk foderration indeholder i dag omkring 30 g fedtsyrer per kg tørstof. Det vurderes, at metanudledningen fra køerne kan reduceres med 6-8 procent ved at øge fedtandelen i foderrationen – og stadig være fodringsmæssigt forsvarligt.
Optimér kælvningsalder
Reduceret kælvningsalder betyder færre foderdage per produceret kvie og derved en reduceret effekt på klimaet. Dog må kælvningsalderen ikke blive så lav, at det går ud over kviens størrelse ved kælvning.
- Klimaeffekten afhænger af, hvor mange måneder kælvningsalderen sænkes, og derfor vil potentialet være meget varierende fra besætning til besætning. Hvis kælvningsalderen reduceres fra 27 måneder til 24 måneder, kan man som udgangspunkt forvente en klimareduktion på 450 kg CO2-ækvivalenter per kvie, hvilket svarer til en reduktion af klimaaftrykket på syv procent for at opdrætte en kælvekvie, vurderer videnscenteret.
Optimér antal opdræt
En lav udskiftningsprocent betyder sparet foder til de kvier, der ikke er nødvendige at opdrætte.
- Det koster rundt regnet 5.800 kg CO2-ækvivalenter at opdrætte en kvie, hvis kælvningsalderen er 27 måneder. Hvis man kan spare fem kvier om året, vil det være en reduktion på cirka fem procent på det samlede klimaaftryk ved en besætningsstørrelse på 100 køer. En måde at spare fem kvier på vil fx være at reducere udskiftningsprocenten fra 40 til 35 procent.
Blandt de mange redskaber til at kontrollere bedriftens opdræt, nævner Seges kønssorteret sæd og kødkvægssæd som nogle af de vigtigste.
Høj foderudnyttelse
En høj foderudnyttelse giver en positiv effekt på klimaaftrykket, da der bruges mindre foder til at producere en given mængde mælk eller kød.
Samtidig vil mindsket fodertab også give et lavere klimaaftryk, da foder, som ikke bidrager til produktion af mælk eller kød, blot belaster klimaet, når det dyrkes.
Dyrk det du er bedst til
- Nogle områder har potentiale til at opnå høje udbytter i græs eller roer, hvorimod majs ikke fungerer så godt. Andre områder vil have gode forhold til at dyrke majs, mens græs ikke fungerer så godt. Det er derfor svært at anbefale specifikke grovfodermidler med henblik på at reducere klimaaftrykket. Man skal derimod kigge på, hvilke afgrøder man generelt har succes med at dyrke, når det gælder hjemmeavlede fodermidler, lyder tippet.
Afgas dit gylle
- Afgasning af gylle giver en række fordele, herunder at der produceres biogas, som kan erstatte fossil energi (så længe der anvendes fossil energi til elproduktion), reducere metanudledningen fra gyllen under lagring, og at man får en gylle, hvor kvælstoffet kan udnyttes bedre af planterne.
Afgasning af gylle reducerer metanudledningen med 40 procent, mens det er lidt mere uklart, om der også er en effekt på lattergastabet.
En anden afledt effekt af biogas er hyppigere udslusning, som bevirker, at der også udledes mindre metan, da opholdstiden i stalden i gennemsnit er 7 dage, når den bliver transporteret til biogas, mod normalt 30-40 dage.
Forsur dit gylle
Forsuring af gylle med svovlsyre sænker pH-værdien, hvilket reducerer ammoniakfordampning og metanudledningen med 50 procent. Samtidig hæmmer den lave pH også metanudledningen, som vurderes til at reduceres med 60 procent fra stald og lageret.
Der er størst effekt af forsuring i stalden, da gyllen dermed er forsuret det meste af tiden fra udskillelse til udbringning. Forsuring i lagret har en længere periode, hvor gyllen ikke er forsuret, da gyllen ikke vil være forsuret, mens det er i stalden. Det giver større udledning af metan og større ammoniaktab. Ved forsuring ved udbringning opnås kun effekt på udledningen ved udbringning, og er derfor den metode med lavest effekt.
cc