bannerPos

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Et nyt forsøg skal finde egnede nordiske tangarter, som i sidste ende skal tilsættes køernes foderration for at hæmme dannelsen af metan i vommen. Arkivfoto
14-11-2019 10:14
Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Et nyt forsøg, Climate Feed, skal dyrke tang og forarbejde det til et fodertilskud til køer, som kan hæmme dannelsen af metan i køernes vom.

Forsøget er støttet af Innovationsfonden og kommer på baggrund af, at køer udleder mellem 500 og 700 liter metan i døgnet via deres udåndingsluft. Dermed bidrager de til en stor andel af den udledning af drivhusgas, som kommer fra landbruget, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Målet i Climate Feed-projektet er at udvikle et fodertilskud til kvæg med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en markant og dokumenteret reduktion af kvægets udvikling af metan.

 

Egnede tangarter

Første led i projektet er at finde egnede tangarter, som skal udvælges blandt 400 tangarter. Man har dog allerede sporet sig ind på enkelte, lovende arter, som allerede dyrkes i både Danmark og nær Færøerne.

Det er blandt andet store brunalger.

Forsøget skal finde egnede dyrkningsmetoder og bagefter finde ud af hvordan man kommer fra tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderrationen.

Det betyder samtidig, at produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de bioaktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden at det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet, skriver DCA.

 

De danske firmaer er med

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af blandt andet Vilofoss og DLG.

Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Seges dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Herudover skal Aarhus Universitet bidrage med en vurdering af miljøeffekter og økonomi.

Projektet kører frem til 2022.

Højesteret gav skatteyder mulighed for at vælge om i selvangivelsen

Hvis en skatteyder havde været klar over, at skattemyn­dig­hederne ikke ville godkende tab på blandt andet aktier som fradragsberettiget, ville han have selvangivet sine lån anderledes. Derfor havde han krav på omvalg, fastslår Højesteret i en dom.

Kan traktorerne klare det finske klima, kan de klare sig under alle forhold

Valtras testfolk kører de nye traktorer 800 km nordpå til det barske Lapland. Og i fabrikkens testcenter fryses de ned til minus 40 grader.

19 danske landmænd besøger finske Valtra i denne uge

Selv om der i dag sælges en del færre traktorer i Danmark end for få år siden, sælges der nu flere hestekræfter. En gruppe danske landmænd så i onsdags på produktionen af moderne traktorer, der er skræddersyede efter individuelle ønsker.

Ny udbyder af autovacciner

I september 2019 blev det meldt ud, at DTU Veterinærinstituttet ikke længere kunne modtage ordrer på autovacciner efter den 11. oktober 2019. Nu er en ny udbyder fundet.

Plads til mere lysin og protein i foderblandinger

Foderet er blevet billigt i forhold til den rekordhøje notering, og derfor er der penge i at skrue op for minimumsindholdet af næringsstoffer i blandingerne.

Tre måder hvor landbruget kan vinde klimakampen

Metan-emhætte, planteforædling og grønne fly er altsammen områder, hvor danske landmænd kan ende med at spille en kæmpe rolle, mener Asger Christensen.

Olieprisen er blevet for lav for OPEC-landene

OPEC-landene vil kæmpe med næb og klør for at få olieprisen over 60 dollar. Rusland vil også gerne hjælpe til med at gøre olieproduktion økonomisk fordelagtigt igen.
Side 1 af 1756 (35117 artikler)Prev1234567175417551756Next