Ny malurt i den målrettede regulering
Den ny tillægsaftale har som konsekvens, at det fra næste år ikke vil være muligt at få kompensation for at anvende nedsat kvote som alternativ til efterafgrøder, lyder det i en kommentar fra L&F, der kritiserer aftalen.
Tillægsaftalen gør, at der er tilsat ekstra malurt, når der i 2020 og 2021 skrues op for den målrettede regulering, der ifølge Fødevare- og Landbrugspakken skal reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons i 2021, mener Landbrug & Fødevarer.
Aftalen mellem V, LA, K og DF fastsætter først og fremmest rammerne for den målrettede regulering de næste to år, og udstikker sigtelinjer for reguleringen efter 2021.
En central ændring bliver, at kompensationen for tiltag under målrettet regulering ikke længere kompenseres inden for rammerne af de minimis-støttereglerne, men i stedet gennem en ny støtteordning under landdistriktsprogrammet. Det har den positive konsekvens, at landmænd ikke længere vil få deres kompensation begrænset af de lave lofter i de minimis-reglerne.
Skiftet til kompensation efter landdistriktsprogrammet har desværre også ifølge regeringen den konsekvens, at det fra næste år ikke vil være muligt at få kompensation for at anvende nedsat kvote som alternativ til efterafgrøder.
Det er helt uholdbart og i strid med fødevare- og landbrugspakken, mener Landbrug & Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed.
- I teksten hedder det netop, at »…der etableres en kompensationsordning, som kompenserer bedrifterne økonomisk for omkostninger forbundet med den reducerede udledningsret som følge af den målrettede regulering…«, siger Thor Gunnar Kofoed.
Landbrug & Fødevarer har fremført dette synspunkt overfor aftalepartierne, og bemærker, at det er positivt, at det i aftalen er besluttet at undersøge muligheden for at videreføre en de minimis-støtteordning alene for kvotereduktion som virkemiddel.
- Det er afgørende for os, at aftaleparterne hurtigst muligt får etableret en kompensationsordning for reduceret kvote som virkemiddel, så den er klar fra start næste år, siger Thor Gunnar Kofoed.
Ønsker kompensationsordning
Malurt er der også i aftalen til de kvægbrug, der i dag har tilladelse til at udbringe ekstra husdyrgødning, de såkaldte undtagelseskvægbrug. Det fremgår af aftalen, at undtagelsesbrugene fremover ikke vil kunne anvende de efterafgrøder, der særligt pålægges undtagelsesbrug, til også at leve op til krav under den målrettede regulering, sådan som det har været muligt i år. Det er ifølge regeringen et krav fra EU.
- Det er en stor forringelse og kæmpe udfordring for kvægbrugene, der slet ikke har plads til så mange ekstra efterafgrøder, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, og fortsætter:
- Dette vil tvinge mange af vores kvægbønder til at reducere deres kvælstofkvote for at leve op til kravene i den målrettede regulering. Der føjes spot til skade, når regeringen både skærper kravene særligt for kvægbrugene og samtidigt afskaffer kvotereduktion som kompenseret virkemiddel.
Christian Lund appellerer til at aftalepartierne hurtigst beslutter en kompensationsordning for reduceret kvote som virkemiddel.
Aftalen rummer dog også positive elementer, vurderer Landbrug & Fødevarer. Blandt andet forpligter aftaleparterne sig på, at reguleringen i fremtiden skal gøres meget mere enkel og at godt landmandskab i valg af afgrøder og sædskifter skal belønnes.
- Vi ser frem til, at vi bliver taget rigtig meget med på råd om det gode landmandskab, hvem ellers, og vi giver også gerne ideer til forenkling, fastslår viceformand Thor Gunnar Kofoed.
