Svar til formanden for Bæredygtigt Landbrug: Ingen uld-i-mund fra L&F

Af Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer

Jeg ved ikke, om det er høsttravlhed, der gør, at Niels Hauge Mikkelsen ikke har opdaget Landbrug & Fødevarers markeringer omkring de helt uacceptable ændringer i udledningskvoter. 
Men der er i hvert fald ingen grund til at kvittere for, at vi melder os ind i kampen. Vi har været der hele tiden, og vi har været meget tydelige omkring, at det naturligvis ikke er i orden, og at det giver landmændene helt urimelige vilkår. Man skal have været mere end almindeligt fraværende for at være i tvivl om, hvor vi står.

Som jeg læser indlægget (»Man kan ikke anerkende behovet uden at anerkende målet« s. 14 i fredagsavisen red.), så er hovedpointen en kritik af, at Landbrug & Fødevarer anerkender, at der er et reduktionsbehov for kvælstof, mens vi samtidigt undsiger de politisk fastsatte mål.

Jeg har vendt og drejet udsagnene, men jeg forstår simpelthen ikke, hvor Niels Hauge Mikkelsen finder belæg for, at vores svar til Ulrik Lunden er uld-i-mund.

Jeg kan også godt anerkende, at jeg har et behov for at spise mere grønt, uden at være enig i, at jeg bør blive veganer

Urimeligt med scenarie 1

Der er i min verden, og jeg er også en jævn landmand, ikke noget forunderligt i at anerkende, at der eksisterer et reduktionsbehov uden at anerkende det mål, der sættes. 
Jeg kan også godt anerkende, at jeg har et behov for at spise mere grønt, uden at være enig i, at jeg bør blive veganer.

Vi har gennem hele debatten om kvælstofindsatsen påpeget urimeligheden i, at politikerne vælger det strammeste kvælstofscenarie, scenarie 1 fra Second Opinion-rapporten, når målene kan nås med det lempeligere scenarie 3. 

Jeg ser heller ikke en modsætning i at ønske at nå de fastsatte mål med arealomlægning, snarere end regulering – som det er ambitionen med den oprindelige grønne trepartsaftale. Uagtet at vi er dybt uenige med politikerne om den faglige baggrund for målsætningerne. 

Reguleringscirkus og hån mod landmænd

At komme væk fra det utroligt belastende reguleringscirkus er jo netop en af hovedpointerne med aftalen. 

Vi argumenterer for at udskyde ikrafttrædelsen af den nye reguleringsmodel, til faglighed og data er på plads. At den de facto gælder fra nu, mens myndighedernes meldinger sejler, det er en hån mod landmændene.  

Mange står aktuelt med store udfordringer i forhold til planlægningen af næste års markindsats. Jeg synes, modsat Niels Hauge Mikkelsen, ikke, det er ligegyldigt, om der er kvalificerede data at handle på. Det er i hvert fald langt bedre end at skulle gætte sig frem i planlægningen.

Jeg tror, vi alle sammen kan være enige om, at der er kolossale udfordringer med den faglighed, som politikerne vil regulere os ud fra. Det er dybt frustrerende.

Vi har masser af modstandere, for hvem ret og rimelighed og en fair regulering af vores erhverv ingenting betyder. De vil blot have mindre landbrug. For noget nær enhver pris.
Vi har som organisationer en fælles opgave med at trække udviklingen et bedre sted hen.

Det gør vi bedst ved at stå sammen, ikke ved at beklikke hinandens motiver. 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.