Kvægbrugets klimaløsninger kan være Danmarks næste eksporteventyr

Af Yke Kloppenburg-Oosterwoud, bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Gefion samt bestyrelsesmedlem i L&F Kvæg, Adelers Allé 208, 4532 Gislinge

Vismændene har regnet: CO2-afgift giver den mindste regning – men landbruget bliver slagtet.

De økonomiske vismænd har for første gang regnet på, hvad det vil koste at nå det danske klimamål i 2030 med og uden en CO2-afgift.

Konklusionen er, at det er billigst for gennemsnitsdanskeren at straffe udledninger i stedet for at give tilskud til grønne teknologier.

»Ved at gå tilskudsvejen får vi omkostninger, der er tre til fire gange større, end hvis vi bruger afgiften, og formodentlig endnu dyrere«, siger Lars Gårn Hansen, der er professor på Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand. Prisen for at gå afgiftsvejen er 18 milliarder i stedet for 4.

Vismændene anbefaler, at det i 2030 skal koste 1.200 kroner at udlede et ton CO2.

Afgiften koster mig 2,3 millioner

Hvis min mand og jeg skal betale afgift for at producere mælk – som andre drikker – så kommer det til at koste så meget, at vi må lukke. Vi er cirka en gennemsnitsbedrift med 230 mælkekøer, og med en afgift fra 1.200 kroner pr. 1.000 kg/CO2e vil det betyde en samlet afgift på omkring 2.300.000 kroner (1 krone pr. kg mælk).

Den omkostning kan vi ikke sende videre, da vores mælkepris er baseret på den globale mælkepris. Så når vores produktionsomkostninger stiger for meget, kan vi ikke konkurrere med udlandet.

80 procent af vores produktion eksporterer vi, så den del forsvinder først. Bagefter skal indkøberne i butikskæderne afgøre, om de vil give mere for danskproduceret mælk – eller de vil kæmpe om kunderne med lavere priser, og dermed udenlandske mælkeprodukter.

Jeg kan med andre ord ikke sende regningen videre.

Tab af arbejdspladser

Samlet set vil en høj afgift ikke koste arbejdspladser, men mange arbejdspladser vil flytte fra en sektor til en anden. Men den store taber er landbruget (især kvægavlere) og fødevareindustrien (som for eksempel slagterier), som samlet set vil miste op mod 19.000 arbejdspladser i Danmark.

Men hvad vismændene ikke skriver er, at når vi nedlægger arbejdspladser i landbruget og i fødevareindustrien, så er det arbejdspladser, der ligger ude på landet. De nye arbejdspladser er inde i byerne, afgifterne affolker landdistrikterne og får flere folk ind i byerne.

Danske køer er i front

Siden 1980 er antallet af kvæg halveret i Danmark. Der er 560.000 malkekøer i Danmark i dag, og de producerer samlet set den samme mængde mælk som for 40 år siden, men med et lavere foderforbrug og på et mindre areal. Det er klimavenligt.

Der er en stigende kvægbestand i verden med over 1 milliard kvæg. De danske kvæg udgør 0,15 procent, og belastningen i CO2e/kg mælk er et af de laveste i verden.

Indien er verdens største mælkeproducerende land med mere end 300 millioner kvæg og en udledning pr. kg mælk, der er tre gange større end den danske.

Det batter med andre ord ikke at lukke dansk kvægbrug, for vi udgør en mikroskopisk del af den samlede produktion.

Tværtimod vil man ødelægge mulighederne for forskning og klimaoptimeret kvægbrug, hvis man lægger så store afgifter på de danske mælkeproducenter, at de må lukke.

Muligt klimaeventyr

Der bliver arbejdet med løsninger på at producere mælk og kød med mindre udledning af CO2.

Lige nu forsker man i fodertilsætningsstoffer, som kan minimere udledning af metan. Og man forbedrer avlen, så de nye generationer af køerne er avlet til at være klimavenlige, og man ser på staldenes betydning.

Det giver også spørgsmål om dyrevelfærd, køerne på græs – hvad med forbrugernes ønske om, at kalven skal være længere ved koen? Koen som plejer af biodiversitet?

I vores verden er mælk og kød en del af en sund og varieret kost, men alt med måde. Der er en del forskning, som beviser, at proteiner fra mælk og kød har en anden værdi end planteproteiner. Mennesker med diabetes, men også ældre og småspisere, mennesker med hudproblemer, brandsår, m.m., får foreskrevet diæter med animalske proteiner.

CO2 kender ingen grænser

Danmark kan ikke løse klimaudfordringerne alene, for CO2 kender ikke grænser.

Vi kan være med til at hjælpe verdens mælkeproducenter til at klimabelaste mindre med vores viden, forskning og avl.

Jeg håber, at vi kan blive ved at være foregangsland indenfor landbruget, hvor klimaløsninger for kvægbruget er en del af vores næste eksporteventyr.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.