Retsopgør om ammoniak fra husdyrbrug – det er nu, det gælder!

Bæredygtigt Landbrug accepterer ikke, at gode landbrug ødelægges, og landbrugsfamilier helt uden grund skal gå fra hus og hjem – skriver chefjurist Nikolaj Schulz, som varsler et retsopgør om ammoniakreguleringen.

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

»Steens landbrug truer sårbare naturområder« kunne man for nogen tid siden læse på DR’s hjemmeside. Steen skal ifølge nyheden lukke sit husdyrbrug – behøver jeg sige uden erstatning. Årsag: De forhadte krav om totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur.

Steens husdyrbrug er langt fra den eneste, der skal lukke – på landsplan er der ifølge nyheden cirka 300 husdyrbrug, der står til at dreje nøglen om. Men er de truende lukninger saglige, videnskabelige og juridisk holdbare? Det er stærkt tvivlsomt.

Reglerne stammer fra den forhadte L 12 (2010-11, ændring af husdyrloven) – og lige præcis i denne sag har jeg vel nok en vis indsigt – for jeg var dengang jurist på lovforslaget i Miljøstyrelsen. Kravene om totaldeposition var en bunden opgave, og det hele var fastlagt i Aftale Om Grøn Vækst. Alligevel var jeg i mit stille sind undrende over, at erhvervet accepterede reglerne.

Begrundelsen for kravene om totaldeposition er at beskytte ammoniakfølsom habitatnatur (EU-natur). Men det er jo selvfølgelig ikke nok, så naturtyper, der ikke er EU-natur, blev også omfattet af beskyttelsen. Allerede her udvider man beskyttelsen ganske massivt. Beskyttelsen består i, at et husdyrbrug maksimalt (totalt) må udlede 0,2-0,7 kg luftbåret kvælstof (ammoniak) pr. hektar pr. år fra husdyrbruget til EU-naturen. Og 1,0 kg til samme naturtype, hvor området ikke er EU-natur. Er det meget eller lidt? Hvis du går tur med din voksne hund, så besørger hunden svarende til cirka 6 kg kvælstof pr. år – og ja, jeg regner her også med, at familien i ny og næ er på ferie.

Baggrundsbelastningen med luftbåret ammoniak er nogle steder 15-18 kg pr. ha pr. år – nuvel andre steder mindre, men er dog siden L 12 reduceret betydeligt. Behøver jeg samtidig sige, at den nylige afvikling af mink i Danmark også i denne sammenhæng reducerer baggrund-belastningen yderligere?

Selv udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der reducerer ammoniakudledningen, får afslag, hvis ellers Miljøstyrelsens modelberegninger viser, at husdyrbruget ikke kan overholde de magiske 0,2-1,0 kg ammoniak. Bæredygtigt Landbrug har lige været i landsretten med en ankesag, hvor landmanden gødede et overdrev med 130 kg kvælstof årligt, men selvfølgelig må han da ikke lave en udvidelse, hvor han reducerer sin ammoniakbelastning fra 2,3 til 1,7 kg ammoniak. Reglerne skriger til himlen.

Mange af de beskyttelsesværdige områder er opstået på grund af landbruget – ofte fordi der afgræsses – ja, afgrænsningen er ret sikkert af langt større betydning end et par kilo ammoniak fra det nærliggende husdyrbrug – ellers var de beskyttelsesværdige planter jo forsvundet for længst i et hav af brændenælder og tidsler! Ja hele årsagen til, at de beskyttelsesværdige blomster er derude, skyldes formentlig landbruget, men lad os da lukke dem – det er dødbringende ironi.

Nu har husdyrloven haft mest fokus på at gøre verden enkel – ikke nødvendigvis faglig korrekt – og hele molevitten beregnes i et integreret IT-system, så de såkaldte modelberegninger er samtidig en overfladisk gennemgang af virkeligheden. Sandheden er, at der findes udvidede modeller, der kan beregne luftbårne stoffer (f.eks. udvidet OML). I disse modeller kan man eksempelvis indsætte lokale forhold, f.eks. placere et krat man lader vokse op mellem husdyrbruget og naturområdet. Må man så det? Nej, det må du ikke, fordi enkelhed er godt – altså enkelhed i administrationen.

Juridisk krav om brug af en forenklet beregningsmodel kan hurtigt komme på kant af EU-direktiverne, i denne sag habitatdirektivet, fordi man ifølge dette direktiv er forpligtet til at bruge seneste videnskabelige viden – og herudover usagligt afskærer landmanden fra at bruge relevante beregningsmodeller. Er det en detalje? Nej, det er skøn under regel, der i øvrigt er forbudt. Alene dette forhold burde efter min opfattelse føre til ugyldighed af de mange afgørelser, hvor en udvidet beregning kunne ”redde” ikke kun naturen, men også landmanden.

Nogle af de beskyttede arealer gødes altså, nok et fåtal, og der er formentlig rigtig mange landbrugsarealer, hvor der tilføres husdyrgødning lige op og ned ad den ammoniakfølsomme naturtype – ja, selv under disse betingelser blomstrer snerlen – underforstået, at på trods af massiv næringsstofbelastning klarer den ammoniakfølsomme natur sig. Selvfølgelig kommer der ammoniak, når der udbringes husdyrgødning, men inddrages det i vurderingen? Nej, på ingen måde. Det viser igen, at der ikke er nogen grund til at kriminalisere den uhyre lille ammoniak-andel, der kommer fra det nærliggende husdyrbrug. Reglerne udgør ikke en beskyttelse – de udgør en diskrimination.

Er der andre end husdyrbrug, der skal overholde de rigide regler, f.eks. lufthavne, motorveje eller industri? Nej, nej, nej – det er kun husdyrbrug. Behøver jeg sige: Forskelsbehandling?

Men hov, hvis nu husdyrbrug allerede i dag udleder for meget – og der er mange år, til husdyrbruget skal reducere, så dør blomsterne måske i denne periode, uha oh skræk!? Ja, her burde kommunerne sådan set meddele påbud om reduktion eller lukning af husdyrbruget mod fuld erstatning efter kapitel 2a i Naturbeskyttelsesloven. Men det er selvfølgelig bedre – for staten altså – at vente til en revurdering, fordi så kan staten jo (forsøge) at slippe om den der detalje, der hedder fuld erstatning. Ja, hjemmel udvælges med pengepungen – ikke ud fra natur- og miljøinteresser.

Som bekendtgjort i begyndelsen accepterede erhvervet tilsyneladende dengang i 2010 ammoniakreglerne. L 12 kom til i en verden med en alt for stram og kompliceret husdyrlov, der havde sat alt i stå. Så ammoniakstramningerne i L 12 blev ledsaget af et hav af anmeldeordninger, så man kunne reducere antallet af miljøgodkendelser. Staten skabte en kaotisk og uholdbar situation. Det har desværre været en dyr handel, kan vi konstatere i dag – set i bagklogskabens klare lys.

Der er folk, fæ og særligt nogle politikere, der har kæmpet denne sag – og gang på gang forsøgt at bringe dagsordenen frem – og tak for det – det er vigtigt. Nu går den bare ikke længere, der er for mange landmænd, der står for enden af snoren.

Bæredygtigt Landbrug varsler hermed et retsopgør om den specifikke ammoniakregulering – vi accepterer ikke, at gode landbrug ødelægges, og landbrugsfamilier helt uden grund skal gå fra hus og hjem. Alle er tabere ved det her.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Hold jer langt væk fra frivillige BNBO-aftaler
Landbrugsudspil er et benspænd for velfærdsstaten
Klimaplan er direkte skadelig for klimaet
Hvorfor lægges benet i gips, når det er armen, der er brækket?
Statsministeren bluffer dansk landbrug
Miljøstyrelsen styrer ikke fagligt korrekt