Hvem har interesser i at udtage landbrugsjord?

Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug Foto: Colourbox

Af Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Sandbygaard, Glumsø

Torsdag den 20. maj kom det frem, at Danmarks Naturfredningsforening, Kommunernes Landsforening og Landbrug & Fødevarer har lavet et fælles udspil om udtagning af landbrugsjord.

Hvorfor spille ud med et sådant forslag, inden der er vedtaget noget om udtagning af landbrugsjord?

Det nyligt offentliggjorte udspil er ikke engang nyt. Det er således allerede at finde som bilag 305 i Klima-, Energi og Forsyningsudvalget dateret den 11. maj under overskriften Forslag til etablering af nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord.

Der er dog visse forskelle: I bilag 305 tales der om kompensation til landbruget – i landbrugspressen taler L&F-næstformand Kofoed derimod om erstatning. Der er en væsentlig forskel for landmanden.

Det fremgår heller ikke så tydeligt i pressen, at både L&F og KL i folketingsbilaget betænkes med 15 millioner kroner hver for deres konsulent-indsats. Men det kan bidrage til deres interesse for udtagning.

Samarbejde udfordret

Landbrugets hidtidige samarbejde med kommunerne har været udfordret f.eks. omkring vandrådsarbejde, BNBO og rensningsanlæg. Hvorfor mon den nye forbrødring?

Det kan samtidig undre, at formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen, fremhæver, at kommunerne har mere end 10 års erfaringer med at reducere kvælstof i vandmiljøet, som nu kan bruges til at sænke CO2-udslip fra lavbundsjorde.

Den ekspertise burde de da have anvendt konstruktivt tidligere, således at udledningstallene fra rensningsanlæggene dels var mere akkurate og lettere offentligt tilgængelige end de noget usikre tal, der nu findes i Puls-databasen. Dels kunne man ønske, at kommunernes udledning blev reduceret – specielt i de følsomme forårs- og sommermåneder, hvor de fleste iltsvind finder sted.

Men der er intet økonomisk incitament for kommunerne til at rense deres spildevand. Hvorfor så gøre det?

Intet reelt billede af kvælstof og fosfor

Som reglerne er nu, betaler renseanlæggene 31,65 kroner pr. kg kvælstof, der er tilbage i det rensede vand. Det skulle motivere renseanlæggene til at reducere udledningen, men da det er langt mindre end det, det vil koste at rense, sker det ikke.

Blandt andet derfor findes der ikke et reelt billede af, hvor meget kvælstof og fosfor, der bliver udledt fra renseanlæggene.

Er det det, KL-formanden mener, det er værd at fremhæve, når hun taler om erfaringer med at rense for kvælstof?

Og mon det er derfor, hun nu vil til at spille en mere aktiv rolle i udtagning af landbrugsjord?

Eller er det blot de 15 millioner kroner i muligt tilskud, der trækker?

Læs også