Dansk landbrug - et overreguleret erhverv

Vi anbefaler politikerne at være åbne overfor nabolandes fremgangsmåder. Metoderne giver rentabelt landbrug under hensyn til miljøet og EU-vanddirektiv, skriver Bjarne Jensen, Gustav Schroll og Torben Vagn Rasmussen.

Fra venstre: Torben Vagn Rasmussen, Herfølge, Gustav Schroll, Ringe, og Bjarne Jensen, Brønderslev - forfattere til bogen Ledelse i landbruget. Professorerne Kirchmann og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet, udarbejdede i 2017 en second opinion på de danske vandmiljøplaner. De konkluderede, at det danske system begrænser udbytte uden at være bedre for miljø, skriver de tre kronikører Bjarne Jensen, Gustav Schroll og Torben Vagn Rasmussen. Arkivfoto

Af landmændene Bjarne Jensen, Vestskoven 40, Brønderslev, Gustav Schroll, Lykkenssædevej 18, Ringe, og Torben Vagn Rasmussen, Nordskovvej 3a, Herfølge

Danmark med 2,6 millioner hektar landbrugsjord har mistet 260 milliarder kroner af nationalformuen ved den førte landbrugs- og miljøpolitik i forhold til Skåne på den anden side af Øresund. Jordpriser i Danmark og nabolandene Skåne og Nordtyskland afspejler forholdet. Landene har samme klima- og jordbundsforhold og overholder samme EU-vandrammedirektiv.

Det er gået skævt med værdiskabelse for landbruget i Danmark, fordi staten har hånden fremme og udhuler værdi. Det er sket ved 1) at indføre kvote for tilført kvælstof under planternes behov og krav til efterafgrøder eller brak efter kornhøst samt dyrkningsrestriktioner gennem datokrav, 2) afgifter og skat på produktionsmidler, som nabolande ikke har samt 3) promovering af økologi på bekostning af udvikling af landbruget.

Vi tre kronikskribenter er mangeårige landmænd, der i regi hos professor Erik Johnsen, CBS, har udgivet bogen »Ledelse i Landbruget«, 2013. Vi pegede på ulige konkurrencevilkår for danske landmænd i forhold til nabolande.  

EU-tilskud inddrager staten

Danmark modtager cirka 8 milliarder kroner fra EU’s landbrugsprogram. Landmændene får heraf udbetalt 7 milliarder kroner i arealtilskud. Den sidste mia bruger staten til tilskud til økologi og landdistrikter. Staten inddrager alle 7 milliarer korner plus 1 milliard gennem tabt udbytte ved kvote for kvælstof (1.750kr./ha) 4,5 milliarder, pesticidafgifter 1 milliard, kontrolafgifter 0,3 milliard, administrative.byrder 0,5 miliard, efterafgrøder 0,7 milliard og jordskatter 1 milliard.

»Landbrugspakken 2016« lempede på loftet for kvælstof, fordi kvælstof er vigtigste næringsstof for, at planterne kan gro. Efterfølgende gennemførtes administrative indgreb til at begrænse kvælstoftildeling til markerne, så Landbrugspakken reelt er elimineret. Det drejer sig om »kvælstofkort« fra Aarhus Universitet, der geografisk og efter afgrøde bestemmer mængden af tilladt kvælstof, dertil arealkrav til eftergrøder, som hindrer arealer af hvede og vinterbyg samt urealistiske krav til at udnytte husdyrgødning.

Restriktionerne har medført, at den danske jord kun udnyttes med 70-80 procent. Det betyder for lidt udbytte og for lavt indhold af protein. Professorerne Kirchmann og Bergström, Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala, udarbejdede i 2017 en second opinion på de danske vandmiljøplaner. De konkluderede, at det danske system begrænser udbytte uden at være bedre for miljø. 

Svensk system uden restriktioner

Vore nabolande bruger andre fremgangsmåder til at overholde EU-direktiv for vandmiljø. Sverige har opnået laksevandskvalitet i åer og farvande, og gødsker efter planternes behov uden kvælstofloft. Det drejer sig om satellitstyret gødningstildeling efter biomasse på hver mark, klorofyl/fotosyntese måles til at bestemme behov i vækstsæsonen. Hver gård udarbejder en næringsbalance efter høst, hvor tildelt gødning og udbytte i kg og protein sammenstilles i en algoritme fra Sveriges Landbrugsuniversitet. Resultatet viser udnyttelsen af næringsstoffer, hvorved landmanden kan minimere udledning.

I Skåne har man etableret 1.500 minivådanlæg, som opsuger næringsstoffer fra udyrkede og dyrkede arealer samt skove inden udløb i åer og farvande. Anlæg er finansieret af den del af EU-tilskud, som ikke tilgår landmænd kontant. I Danmark forhindrer administrative kriterier og egnethedskort fra Århus Universitet anlæg af minivådområder, kun godt 100 anlæg er i drift.

Økologi en blindgyde

Økologisk landbrug bliver med tilskud promoveret som vejen frem af politikere. Professor Jørgen E Olesen, Aarhus Universitet, skrev forleden i Berlingeren, at økologi er dårligt for klimaet, fordi 30-50 procent mindre udbytte er for lavt i forhold til arealanvendelse. Professorerne Kätterer og Kirchmann, m.fl., fra SLU har dokumenteret det samme. Dertil anfører professorerne, at økologi er vejen til sult i verden med stigende befolkning, ikke er bevist sundere, uændret produktion af mad i Sverige ville kræve, at 841.000 hektar skov bliver fældet. I Danmark har vi kun 414.000 hektar skov at tage af. Landbrugsarealet er det samme i Sverige og Danmark.

Tillid må genskabes

Dansk landbrug er overreguleret med restriktioner og afgifter, som ikke bare kan overvæltes på forbrugerpriser. Initiativrige landmænd har flyttet aktivitet til nabolande. I 2020 drejer det sig om en aktivmasse på 60 milliarder kroner eller 15 procent af danske landbrugsaktiver på 400 milliarder kroner (2,6 mio. ha x 150.000 kr.).

Politikerne må genoprette tilliden til at drive landbrug i Danmark. Vi anbefaler politikerne at være åbne overfor nabolandes fremgangsmåder. Metoder i nabolande giver rentabelt landbrug under hensyn til miljøet og EU-vanddirektiv overholdt.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også