bannerPos

Er tiden moden til civil ulydighed overfor gødskningslov?

Loven om gødning og plantedække er en voldsom overimplementering af EU-direktiver, og den krænker den private ejendomsret, mener Jørn Rasmussen, der er folketingskandidat for Nye Borgerlige. Arkivfoto

AF: JØRN RASMUSSEN

08-12-2018 12:00
Som repræsentant for et politisk parti, der opstiller til Folketinget, giver det for meget støj, hvis jeg direkte opfordrer til civil ulydighed. Men specielt »Loven om gødning og plantedække« bør ignoreres. Af Jørn Rasmussen, Pilealle 5, 4760 Vordingborg, FT-kandidat for Nye Borgerlige

Den noget oversete forfatter, Steen Steensen, skrev i sin seneste bog fra 2016 »Forurening gennem tiderne fra istid til nutid«:

»Intellektuelle er i stand til at rumme to modstridende ideer i hovedet på én gang og skiftevis tro på dem begge. År efter år på skolebænken forringer kandidaternes dømmekraft. Jordforbindelsen mangler. I skolemiljøet koster teoretiske vildfarelser ikke noget.

Aktører på et frit marked bliver helt anderledes belært om virkeligheden. En forretningsmand med urealistiske projekter taber penge.

Straffen falder prompte, når fallitten truer. Håndværkeren bliver lige så hurtigt konfronteret med realiteterne. Entreprenørerne lærer også på den hårde måde, hvori kendsgerningerne består.

En fejlagtig vurdering afregnes kontant, og det er sundt. På den måde skærpes realitetssansen. Fornuft og omtanke grundfæstes. Sådanne mennesker er egnet til at lovgive«.
 

Akademikere

I Folketinget er der 108 akademikere ud af 179 valgte. 55 djøf’ere, 34 magistre og 19 medlemmer med andre akademiske uddannelser.
Vi er derfor kommet i den situation, at majoriteten af vore lovgivere kan være handicappet med hensyn til, hvad der foregår i den virkelige verden såvel de økonomiske – som naturens love.

Her skal naturlovene have fokus. Universiteternes og forskerverdenens modelberegninger accepteres nok i højere grad af akademikere, da den teoretiske skoleverden er deres styrke.

Men det er min påstand, at naturen indeholder så mange variabler, at menneskabt software aldrig kan efterligne virkeligheden. Skulle det en dag ske, tror jeg, at tabet for os mennesker vil være større end gevinsten.
 

Retssikkerhed

Når den teoretiske modelverden bliver omsat til lovgivning, og det viser sig, at den virkelige verden reagerer helt anderledes, så har vi balladen. Retsfølelsen/retssikkerheden udfordres.

Domstolene skal ikke have nogen mening om, hvad ret er. De skal blot efterleve, hvad lovgiverne har nedfældet, så her er ikke megen hjælp at hente.

I vor tid er vi underlagt den positivistiske retslære, forenklet sagt hvad der er nedfældet på skrift.

Men lov og ret er ikke og har aldrig været det samme, skriver cand. jur, ph.d. og dr.scient.soc. Peter Høilund i 1992 i bogen »Den forbudte retsfølelse«, hvor han gør op med den retsfilosofi, der har været dominerende siden 1950, hvor moralen ofres for at gøre juraen videnskabelig.

Senere i 2016 udgav han bogen »Naturret som samfundskritik«, hvor han meget forenklet prøver at forsvare, at det som empirisk (erfaringsmæssigt) opleves som det fælles gode, skal have en renæssance. Og på glimrende vis redegør for, hvornår civil ulydighed kan være en nødvendighed.
 

Medier svigter opgave

Vi kunne også forlade det retsfilosofiske og i stedet plædere for, at dommerne skulle vælges af befolkningen og ikke (indirekte) af Justitsministeriet.

Alt sammen er noget, som minoriteten af befolkningen, som landbrugere i dag udgør, ikke har megen indflydelse på. Men måske kunne det bringes op i den forestående valgkamp.

De statsstøttede medier uddeler Cavlingpriser til hinanden for at finde et hår i miljøsuppen, men svigter helt deres vigtige opgave ved ikke at sætte fokus på, at det er selve suppen, det er galt med. Derfor må de desværre også afskrives.

Jeg vil ikke lade den læser, der har holdt ud indtil nu, stå handlingslammet tilbage.

Som repræsentant for et politisk parti, der opstiller til Folketinget, giver det for meget støj, hvis jeg direkte opfordrer til civil ulydighed.

Men som jeg tidligere har været inde på, er det specielt »Loven om gødning og plantedække«, der bør ignoreres.

Den er en voldsom overimplementering af EU-direktiver, og den krænker den private ejendomsret ved dels at fratage ejeren dispositionsretten og dels er loven vedtaget på nogle teorier, der aldrig er verificeret i virkeligheden. En uforsvarlig videnskabelig slendrian.
 

Større pres

Konfronter derfor jeres landbrugskonsulenter med de tåbeligheder, som denne lov, og den nye gødskningslov som nu er i høring, medfører. Jo flere der gør det, des større pres kan der lægges på Seges, som er en vægtig brik i lovgivningen.

Og til de politikere, der snart appellerer efter jeres stemmer, kunne I spørge:

Kan I også verificere de teorier/modelberegninger, I lovgiver efter, i reelle fuldskalaforsøg? Fordi vi oplever i vores hverdag, at tingene hænger helt anderledes sammen.

I øvrigt, er der noget, man ikke forstår, eller en lovgivning, der virker helt anderledes i virkeligheden, end hvad loven forudsætter, skal man da ikke tie og lade som ingenting.

 

»- Konfronter derfor jeres landbrugskonsulenter med de tåbeligheder, som denne lov…..medfører«

Jørn Rasmussen, FT-kandidat, Nye Borgerlige

 

Nyt it-samarbejde bliver til Terra Connect

DLG Connect skifter navn, efter Velas er indtrådt i ejerkredsen med købet af 40 procent af aktierne fra DLG. Samtidig flytter medarbejderne ind i Velas’ lokaler i Vissenbjerg.

- Vi vil gøre branchen verdensførende

En ny national klynge indenfor fødevarer og bioressourcer er født. Med tårnhøje ambitioner i bagagen, er klyngen klar til at hjælpe danske virksomheder til vækst.

Større område, mere specialisering

Mens Agroteks comeback som Valtra-forhandler i Vendsyssel har givet vokseværk for både dækningsområde og medarbejderstab, har det også givet maskinforhandleren en størrelse, der giver bedre mulighed for specialisering, som skal komme både nye og gamle kunder til gode.

Erfaringer med par- og gruppevis opstaldning af kalvene

Måske er det kalvestaldens tur til en opdatering. I hvert fald vælger flere og flere at opstalde deres kalve par- eller gruppevis. En jordbrugsteknologstuderende har besøgt en række konventionelle landmænd og hørt deres erfaringer med opstaldningsformen.

Stadig pæn investeringslyst i landbruget

På trods af coronaens konsekvenser er der fortsat lyst til at investere hos landmænd. Sådan lyder det fra to virksomheder i det vestjyske.

Boligejerne får skattelettelser fra 2021 til 2024

De nye boligskatteregler, som skulle træde i kraft i 2021, udskydes nu til 2024. Det betyder, at ejendomsværdiskatten vil falde, og at ejendomsskatten stiger mindre end forventet mellem 2021 og 2024.
Side 1 af 1850 (36994 artikler)Prev1234567184818491850Next