Af Kurt Skovsted, Strategirådgiver, Skovsted Agro ApS

Svinepest i Kina er dansk svineproduktions helt store redning lige nu. Danske svineproducenter rider på bølgen, og bare de nu husker at få sparet op og afdraget på gælden. Det kan meget vel snart være slut.

Faren lurer lige om hjørnet, både henset til situationen i Polen, tæt på den tyske grænse, men tillige det faktum, at nu er snart 20 vildsvin skyllet i land langs de syddanske kyster.

Turister og danskere omgås importen og indførsel af fødevarer fra svinepestbefængte områder. Jægere aner ikke noget om betydningen af smittebeskyttelse ved jagtrejser til Østeuropa. Jeg frygter, at det snart går galt!

Kender vi betydningen

Aner vi overhovedet, hvad der sker, og hvad det vil betyde for dansk svineproduktion, hvis svinepesten kommer til landet?

Jeg er af den opfattelse, at alle landmænd, uanset faggren, er opmærksomme på den trussel, som svinepest i Danmark vil udgøre. Jeg er også af den opfattelse, at der efterhånden er skrevet meget om svinepest og truslen for dansk svineproduktion.

Men betyder det så, at vi er i mål? Nej, desværre, der er fortsat en laissez-fairetilgang fra danskere uden for primærlandbruget – men også fra myndigheder og landbrugsorganisationer.

Dansk landbrug har meget stor betydning for vores velfærdssamfund og dermed de indtægter og de arbejdspladser, som landbruget opretholder.

Landbrugseksporten af svinekød udgør cirka 28 milliarder kroner årligt, ud af samlet animalsk eksport på cirka 88 milliarder kroner årligt. Dansk landbrug beskæftiger samlet direkte og indirekte cirka 180.000 ansatte, og er således den største nettobidragsyder til eksportindtægterne. Der indbetales samlet 20-25 milliarder kroner til den danske statskasse i indkomstskatter årligt. En meget stor del er således fra svineproduktionen.

Kinas kollaps

I slutningen af 2019 var jeg en tur i Kina og fik ved selvsyn indtryk af, hvad svinepest gør ved et erhverv, ved ansatte i svineproduktionen, men da ikke mindst ved befolkningen.

Der har floreret mange videoer på de sociale medier fra Kina omkring nedslagtning, tømning af ejendomme og massegrave af svin. Levende svin, som bliver losset i et stort hul, enten bare dækket til med jord eller først overhældt med brændbare væsker for derefter at brænde inden hullet dækkes.

Døde kroppe smides i floder og kanaler – det er nok oftest den hurtigste destruktionsvej for en kineser. Ude af syne ude af sind!

Faktum er, at optagelser med skjult kamera viser, at flere af disse massegrave bliver frigravet igen kort tid efter, for så at se lokale kinesere partere kadavere for at sælge svinekødet på det lokale marked. Færgemænd sejler rundt og samler døde grise op i floder og vandløb.

Priserne på svinekød i Kina er himmelhøje, og grundlæggende kan man vel ikke fortænke den arme kinesiske landmand i muligheden for at tjene penge – der er jo åbenbart et marked for salg af selvdøde, aflivede eller destruerede dyr!

Har ikke styr på problemet

Kineserne har ikke styr på problemet, og de er jo milevidt fra det danske system med dokumentation for flytning af dyr, håndtering af døde dyr, transport osv. osv.

I Kina er det ikke tilladt at anvende grundvand som vandkilde til produktionsdyr – det skal være overfladevand. Man behøver velsagtens ikke forklare, at når et vandløb er befængt med svinepest, så spredes svinepest omgående. Det er ude af kontrol. Svinepest i Kina spredes også bare via pengesedler – det er alle steder!

Man fristes til at skrive, at Greenpeace-aktivister eller veganere, i stedet for at angribe sagesløse, danske svineproducenter, som i den grad overholder lovgivning, dyrevelfærd og samfundets forventninger, at aktivisterne tog en tur til Kina.

Hvis veganerne eller Greenpeace fik held af at eliminere dansk svineproduktion, tænker de så, at verden bliver et bedre sted, hvis produktionen sker i Kina eller Rusland? Men måske de tænker, at så sker produktionen da ikke i Danmark, og vi kan med god samvittighed sige, at dyrene ikke lider her!

Tragedien lurer lige om hjørnet

Nå, men tilbage til svinepesten i Danmark. Gud bedre det, at det måtte komme til landet. Jeg undrer mig over, at vel hjemkommet fra Kina, så står der end ikke et skilt i Kastrup Lufthavn om, at madvarer etc. ikke må indføres.

Velvidende at måske var vi to faglige folk ombord på flyveren fra Beijing, som er resolutte omkring hygiejne og smittebeskyttelse, så er der 298 andre ombord, der bare »vader« ind i Danmark med madvarer i håndtasken og kufferten.

Når man passerer den dansk-tyske grænse, og skal gennem et helt vanvittigt inferno af politi og kontrol for menneskesmugling, så står der end ikke et skilt om ikke at medbringe fødevarer.

Spiller hasard med produktionen

Tidligere har jeg foreslået organisationer omkring dansk svineproduktion, at man investerede i besøg i alle landets jagtforeninger. At man tilbød jagtforeninger et gratis besøg, hvor der blev informeret tydeligt og præcist omkring risikoen ved jagtrejser til Polen, Tjekkiet etc.

Om så de danske svineproducenter skulle betale for at komme, sørge for forplejning eller lignende, er det jo fuldstændigt ligegyldigt, sammenholdt med omkostningen, hvis svinepesten indtræder.

Udenlandske medarbejdere skal have tydeligt besked om, IKKE at medbringe varer fra deres hjemlande, og der skal ske en større kontrol af de udenlandske fødevarebutikker, der allerede i dag servicerer især vores udenlandske medarbejdere. Der er milliarder af kroner på spil, og lige nu spiller vi hasard med vores svineproduktion.

I Canada og Australien bliver alle turister og besøgende direkte tjekket ved ankomsten til landet, om man har medbragt så meget som et æble. Der er streng kontrol med al bagage i disse lande. I Danmark, verdens førende svineproduktionsland, med en ubeskrivelig eksportindtægt på svinekød, ja der sker der ingenting – der kører vi bare igennem eller vader bare igennem.

Måske er det for sent

Måske er det for sent at gøre noget nu. Jeg ved, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at råbe de danske myndigheder og de danske organisationer op.

Mange andre har skrevet om problemstillingen og advaret. Allerede i 2018 og 2019 skrev jeg kronikker om problemstillingen. Jeg er blevet spist af i landbrugsorganisationer med kommentaren om, at jeg skal passe på med at sende signaler til vores eksportlande om, at vi ikke har styr på tingene i Danmark – det kan jo få fatale konsekvenser.

Kære venner, hvis udlandet (USA, Kina, Japan osv.) læser mine kronikker, så er jeg da stolt! Men mon ikke problemstillingen snarere er den manglende gennemslagskraft og handling fra organisationerne i Danmark samt for lidt interesse fra den enkelte, danske borgere.

Hjælp nu hinanden

Det er da landbrugsorganisationerne i samarbejde med myndighederne, der i hvert fald skal informere den enkelte danske borger, som kommer hjem fra ferie. Sikre, at borgere og turister bliver bevidste om, at man ikke medbringer fødevarer, og at man overholder simple karantæne- og smittebeskyttelsesforanstaltninger.

At jægere ikke rejser hjem i jagttøj med eller uden blodpletter. At udenlandske medarbejdere og udenlandske turister bliver tydeligt bekendt med, at vi ikke accepterer indførelse af fødevarer fra områder, hvor svinepesten hærger.

Hjælp nu hinanden – gør noget ved problemstillingen og medvirk til, at vi fortsat kan sikre dansk svineproduktion i verdensklasse. Der er i hvert fald 28 milliarder gode grunde til at gøre det og hundrede tusinder af arbejdspladser!  

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.