Domme bør få Skat på nye tanker
SÅ TABTE SKAT endnu en sag til en dansk landmand. Og til rådgivningshuset LMO. Landmandskolleger landet over kan roligt sende parterne en stor tak for kampen. Og for sejren mod skattemyndighederne. Det er nu tredje gang i træk, at LMO hiver en lignende skattesag hjem som sejrherre. Det er dæleme godt gået.
NÅR DET ER sagt, er det også yderst tankevækkende, at erhvervsdrivende landbrug i dette land nu for tredje gang i streg må gå den tunge og omkostningsfyldte vej og føre en skattesag mod en offentlig myndighed, der har nærmest »uanede« ressourcer til sin rådighed. I princippet kan staten bare blive ved med samme praksis og hårdnakket få afprøvet hver og en sag, der i fremtiden måtte dukke op af lignende karakter. For man er ikke synderligt økonomisk begrænset. I hvert fald ikke sammenlignet med en helt almindelig bondemand og hans rådgivningshus.
SOM NÆVNT ER det nu tredje gang i træk, at LMO sammen med en landmand står som vinder i sammenlignelige skattesager. Sager der omhandler erhvervsmæssig anvendelse af beboelsesejendomme. I alle tre vundne sager har Landsskatteretten nu ifølge LMO vurderet, at bortforpagtning af jord fra en landbrugsejendom vurderet som beboelse kan anses for erhvervsmæssig aktivitet efter en konkret vurdering – uafhængigt af om ejeren selv har bopæl på ejendommen eller ej. Og det er vigtigt i skattemæssig henseende for en række landbrug og deres ejere.
VI HAR NATURLIGVIS tiltro til, at også skattemyndighederne her i landet tager disse domme til efterretning. Og at de indretter deres fremtidige praksis herefter. Nu ligger der som nævnt tre på hinanden følgende domme, som minder om hinanden. Og de peger alle i samme retning – nemlig at Skat er galt afmarcheret i sin nuværende praksis.
PÅ DEN BAGGRUND tilsiger al anstændighed, at Skat nu retter ind efter domstolene. Vi har naturligvis forståelse for, at en skattemyndighed ikke bare i den første og bedste sag bøjer af. Det er trods alt samfundets værdier, der her er på spil, og som myndighederne forvalter. Det er med andre ord ikke et tag-selv-bord. Derfor giver det mening, når man fra Skats side får tvivlsspørgsmål afprøvet i Landsskatteretten. Det har Skat nu gjort tre gange. Og tabt tre gange. Det må så med rimelighed betyde, at tiden er kommet til at ændre praksis. En sådan tilretning bør alle i landbrugserhvervet nu kunne forvente med rimelighed af Skat.
