Europas bønder har fået nok, tyder meget på. Herhjemme synes holdningen i vide landmandskredse mest at være, at strejker og demonstrationer er noget, der hører fortiden til. Det er det måske også. Men måske er der alligevel en vis fornuft i at bakke op om sine europæiske kollegers kamp for retten til at producere.
HER TIL LANDS står regeringen og dennes støttepartier som bekendt på nakken af hinanden for at skærpe miljø- og klimaprofilen. Og i det politiske spil er landbruget centralt. I dagens avis hedder det fra De Radikale, at en tredjedel af landbrugsjorden skal tages ud af drift. Som vi forstår meldingen fra Landbrug & Fødevarer er det ikke helt tosset. Som vi forstår meldingen fra Bæredygtigt Landbrug kunne det ikke være mere tosset.
DET ER LANGT fra kun i Danmark, at landbruget oplever en stadig strøm af nye krav fra politikerne. I sommer besøgte avisredaktionen franske planteavlere i hjertet af Europas største kornregion. Og her var budskabet, at kun Nordkorea synes at overgå Frankrig i bureaukrati og regeltyranni. I Holland er nye ammoniakregler og tvangsnedlæggelse af landbrug på alles læber i erhvervet, som sidste tirsdag skabte mere end 1.000 km kø på de hollandske landeveje i en koordineret traktorprotest rettet mod vilkårene i hollandsk landbrug.
NU ER TUREN tilsyneladende kommet til Tyskland. Den 22. oktober planlægges en protestkørsel til Bonn, hvor ernærings- og landbrugsministeriet i Tyskland ligger. Fremtiden synes perspektivløs ifølge en hastigt voksende Facebook-gruppe bestående af 10.000 tyske landmænd, hvoraf mange er klar til at starte traktoren og køre til Bonn.
I DEN TYSKE fagpresse har man spurgt bønderne, om de synes, at demonstrationer som i Holland giver mening. Ni ud af ti landmænd svarer ja. En af drivkræfterne, Thomas Andresen fra Slesvig-Holsten, pointerer, at han og kollegerne vil være højlydte, de vil skabe opmærksomhed i medierne og skabe et modtryk mod omverdenens stigende krav. Rygtet sydfra lyder, at slagterier og mejerier bliver involveret i landbrugets opråb.
IFØLGE TYSKE MEDIER planlægges der også landmandsprotester i Belgien og Frankrig den 22. oktober. Europas bønder har fået nok, tyder meget på. Herhjemme synes holdningen i vide landmandskredse mest at være, at strejker og demonstrationer er noget, der hører fortiden til. Det er det måske også. Men måske er der alligevel en vis fornuft i at bakke op om sine europæiske kollegers kamp for retten til at producere.
PÅSTÅR MAN, AT strejker er gammeldags, har man i hvert fald ikke registreret den strejke-succes, som en vis svensk teenager har opnået globalt, efter hun for et år siden satte sig ned, 15 år ung, og alene begyndte at strejkede for klimaet foran den svenske rigsdag. Det er således værd at notere sig, at har man en sag, der er stærk nok, er strejker og protester alt andet end gammeldags. Det er faktisk et af ungdommens stærkeste våben for tiden.