NOGEN VIL MÅSKE mene, det efterhånden kan være lidt vanskeligt at tage Aarhus Universitet seriøst i landbrugssammenhæng. Først gættede universitet forkert i forhold til arealet af lavbundsjorde i Danmark. Så kom chokket om, at man har overvurderet kvælstofudledningen til vandmiljøet med 3.000 tons. Fejlvurderingen har ligget på 1.000 tons eller i det niveau fra før, Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Det er immervæk lidt siden.

GENNEM EN ÅRRÆKKE har forskerne i Aarhus og andre af deres kolleger også brugt år 1900 som et referenceår for den kvælstofbelastning, Danmarks vandmiljø kan tåle. Påstanden fra forskere som Stiig Markager har været, at man havde et robust vandmiljø i år 1900. Her voksede ålegræsset lystigt i fjordene, og der var ingen iltsvind. Men så begyndte tilførslen af næringsstoffer fra landbruget, og det hele tippede i 1950’erne og frem til det gik helt galt i 1980’erne og 1990’erne. Har Markager hævdet.

OG HVAD GØR man så, når man er forsker og skal råde landets politikere om, hvordan man får et bedre vandmiljø? Man bruger selvfølgelig år 1900 som referenceår – og argumenterer med al sin faglige tyngde for, at vandmiljøet skal bringes tilbage til den tilstand, vi havde for 120 år siden. Dengang verden var ren som nyfaldet sne.

NU ER PROBLEMETT for forskerne så »bare«, at kvælstofudledningerne i år 1900 var langt højere, end man har beregnet sig frem til. Vandmiljøet i Danmark anno 1900 var således markant påvirket fra både by og land. Men ålegræsset stortrivedes. Og vi havde et robust havmiljø.    

OG HVAD GØR man så, hvis man som forsker oplever, at ens påstande ikke holder vand. Igen. Svaret er ligetil. Man dropper naturligvis år 1900 som referenceår og som året, der satte standarden for, hvordan Danmarks vandmiljø burde have det i den reneste af alle verdener. For man kan selvfølgelig ikke have, at ålegræsset voksede som en velgødsket hvedemark i maj ude i havene, og at havmiljøet var robust, når man finder ud af, at udledningerne af næringsstoffer til år 1900-vandmiljøet var »højt«.

DET KAN MAN ikke, fordi så falder hele ens faglighed og hele tesen om, at det er nutidens landbrugs »overforbrug« af kvælstof, der forårsager iltsvind i vores vandmiljø, totalt til jorden. Derfor vil forskerne nu have slettet år 1900 som referenceår. Vi andre ved ikke, om vi skal grine eller græde. Som politiker bør man imidlertid træde i karakter efter de seneste ugers van(d)vid fra Aarhus Universitet. Man må i dén grad begynde at lytte til landbrugets argumenter. For erhvervet har gentagne gange sagt, at forskernes udmeldinger er baseret på fornemmelser, holdninger og beregninger, som ikke er seriøse. Forskerne har på få uger levere tre maveplaskere, som ansvarlige politikerne ikke bør kunne sidde overhørig, hvis vi skal have tillid til dem.