Problemerne med generationsskifte er ikke løst med ny finanslov
Den enorme demografiske udfordring kan ikke løses af politikerne og en ny finanslov. Der skal nytænkning til. Også fra sælgerkredsen.
I DANSK LANDBRUG er man vant til at betale skat på forskud. Altså før der er tjent en krone. Regnestykker på bedriftsniveau for pesticidafgift og ejendomsskatter m.m. viser, at den slags kan løbe op i adskillige hundredetusinde kroner på årsbasis. Derfor kan det måske ikke undre, at også sælgerpantebreve etableret i forbindelse med et generationsskifte såmænd også har været beskattet forud. For så har Skat og samfundet sikret sig sit, mens sælger med sit pantebrev i praksis kun har været sikker på at betale skat, men aldrig har vidst, om afdragene på pantebrevet også blev betalt i virkeligheden.
MED DEN NYE finanslovsaftale er det heldigvis lavet om. Fremover bliver det nemlig sådan, at sælger først skal betale skattedelen af sælgerpantebrevet, når afdragene fra køber rent faktisk kommer ind på bankbogen. Og det er da kun rimeligt, at man først betaler sin skat, når man rent faktisk har en konkret indkomst – og ikke en teoretisk. Så tillykke med det. Og ikke mindst tillykke til de vedholdende kræfter i landbruget, der har kæmpet en lang, sej kamp for denne sag.
PROBLEMERNE MED GENERATIONSSKIFTE er imidlertid ikke løst med en ny finanslov. Ændringerne kan muligvis sætte lidt skub i sagerne. Men erhvervet står foran en enorm udfordring med netop at sikre, at en ny generation kan tage over. Omkring hver tredje landmand er over 65 år. 15 procent er over 70 år. Og de, der er under 40 år, udgør kun cirka seks procent af alle landmænd i Danmark.
DEN ENORME DEMOGRAFISKE udfordring kan ikke løses af politikerne og en ny finanslov. Der skal nytænkning til. Også fra sælgerkredsen. Det er naturligvis nemt at skrive bag et skrivebord. Men den nuværende kurs er ikke holdbar. Der skal friskt blod ind på gårdene.
NOGLE STEDER ER det måske prisen, der skal ses på, fordi man har en urealistisk forventning om, hvad gården er værd i handel og vandel. Andre steder er det måske en pantebrevsmodel, der skal ind. Her er noget af landmandens risiko nu pillet ud, fordi han altså ikke hænger på anden pantebrevsskat, end den han får ind, når køber løbende afdrager. Pantebrevsmodellen er som nævnt vokset i landbrugets egen have. Det initiativ og kampen for at få politikernes accept tjener til efterligning. For der skal en hel stribe nye, friske idéer på bordet, der kan trække generationsskiftet i erhvervet ud af de seneste to årtiers dødvande.
