Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Amerikanske svineproducenter tjener igen penge efter en længere periode med underskud i svineproduktionen.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i deres Markedsnyt for Grisekød.
Meldingen kommer på baggrund af beregninger fra Iowa State University, som viser, at amerikanske svineproducenter i gennemsnit havde en indtjening på mellem 12 og 17 dollars pr. gris i månederne april, maj og juni.
Det er da også tiltrængt med plus på kontoen efter underskud i 20 ud af de foregående 24 måneder.
Futurepriserne for det kommende efterår og vinter tyder dog på en presset indtjening fremadrettet.
Trods den pressede økonomi forventer det amerikanske landbrugsministerium USDA, at den amerikanske produktion af grisekød for 2024 vil stige med tre procent. For 2025 forventer USDA en yderligere stigning i produktionen på én procent.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.