Mere i USA, mindre i EU
Der er markante forskelle mellem høsten af hvede i EU og USA, skriver AgroMarkets.
Mens EU oplever en skuffende høst både i mængde og kvalitet, ser det langt bedre ud i USA.
Ifølge analysevirksomheden forventes EU's hvedeproduktio at nå knap 122 millioner ton, hvilket er 3 procent mindre end sidste år.
Frankrig forventes at høste markant mindre – omkring 30 millioner ton sammenlignet med sidste års 35 millioner ton. Tyskland forventes at producere godt 20 millioner ton, hvilket er en nedgang på 6 procent fra 2023. Gentagne regnbyger har ikke blot forsinket høsten, men også reduceret hvedekvaliteten.
I USA er høsten af vinterhvede afsluttet, og høsten af vårhvede er godt i gang. Med større dyrkningsarealer og bedre udbytter forventes den amerikanske produktion at nå knap 55 millioner ton, en stigning fra sidste års godt 49 millioner ton.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































