Den første tredjedel af eksportsæsonen for hvede er nu afsluttet, og eksporten ud af Sortehavet har været præget af et usædvanligt højt tempo, skriver 3S Nyt.
Men det forventes, at en lavere høst i både Rusland og Ukraine samlet set vil reducere de to landes eksportpotentiale med 12-13 millioner ton sammenlignet med sidste år.
Samtidig oplever EU en markant nedgang i sin hvedeeksport. Ifølge foreløbige tal er den europæiske eksport opgjort til omkring 7,3 millioner ton, hvilket er et fald på over 3,5 millioner ton i forhold til sidste år.
Den amerikanske landbrugsstyrelse USDA forventer en samlet nedgang i europæisk eksport på omkring 6 millioner ton i år.