Internationale fødevarepriser: Små decemberfald skjuler årets samlede stigning
Sukker, mejeri og vegetabilske olier trak fødevarepriserne ned i december, men 2024 sluttede stadig med højere priser end året før.

De globale priser på svinekød faldt mod slutningen af sidste år, og det påvirkede det samlede prisindeks hos FAO. Foto: Colourbox
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I december 2024 faldt FAO’s fødevareprisindeks1 med 0,5 procent fra november og endte samlet set på indeks 127,0 for julemåneden. Det skriver Landbrug & Fødevarer.
Faldet skyldtes bl.a. fald i fødevareindekset for sukker (fald på 5,1 procent), mejeriprodukter (fald på 0,7 procent) og vegetabilske olier (fald på 0,5 procent), som mere end opvejede prisstigningerne på kød. Faldet i december ændrer dog ikke på, at priserne i 2024 var højere end i 2023: det generelle fødevareindeks var 6,7 procent højere i december 2024 end samme måned året før.
FAO’s fødevareprisindeks for kød var på 119,0 i december, hvilket er 0,4 procent højere end i november. Opsvinget skyldtes hovedagligt, at priserne på kvæg steg som følge af stærk global efterspørgsel efter kvægkød samt en begrænset produktion i en række store eksportlande.

Grafik: Landbrug & Fødevarer
Svin og sukker trak ned
Prisen på svinekød dæmpede den samlede prisstigning på kød, da forbrugerefterspørgslen i EU forud for juleferien var lavere end forventet og drev prisen på svinekød ned – dog ikke nok til at dominere prisstigningerne for kvægkød.
Det markante fald i sukkerpriserne for anden måned i træk skyldtes især, at sukkerproduktionen var højere end forventet i anden halvdel af november fra verdens mest sukkereksporterende nation, Brasilien.
Oveni dette er den brasilianske valuta deprecieret overfor den amerikanske dollar, hvilket yderligere presser priserne på verdensmarkedet nedad.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































