Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

De seneste to uger er noteringen for slagtegrise steget markant, og det har sat tydelige spor i det europæiske marked for smågrise.

Ifølge SPF-Danmark var stigningen forventet, og markedsnoteringen har derfor været i en stabil opadgående bevægelse.

- Når slagterinoteringerne stiger markant, reagerer smågrisemarkedet typisk med højere priser og højere tillæg på frie grise. Det er også det billede, vi ser lige nu, siger Lars Bruun Andresen, salgschef i SPF-Danmark.

Han peger på Østeuropa som en potentiel joker, der kan presse efterspørgslen yderligere op.

- Det er klart, at smågrise sælges til den bedste pris, der kan hjembringes, men der skal også være penge i slagtegriseproduktionen for en køber, forklarer han og fremhæver, at tysk notering nu halter efter den danske.

- Nu er der kommet en markant stigning i slagterinoteringen, som gør, at indtjeningspotentialet forbedres for slagtegriseproducenterne, slår han fast.

Finans