Moldova oplever sit mest alvorlige udbrud af afrikansk svinepest til dato. Siden begyndelsen af 2025 er cirka 118.000 grise blevet aflivet—svarende til 20 procent af landets samlede svinebestand.

Det beretter mediet Swineweb.

Et af de hårdest ramte steder er en stor farm ved Roscani i Anenii Noi-distriktet, hvor 65.000 grise måtte aflives efter bekræftet smitte. Sygdommen har spredt sig til omkring 30 lokaliteter, herunder landsbyen Radeni Vechi og Straseni-området, hvor også vilde svin er fundet døde.

På trods af de omfattende tab er svinepriserne foreløbig kun faldet 3–5 procent i forhold til 2024.

Myndighederne har indført kontrolzoner og planlægger at importere pattegrise for at genopbygge bestanden.

Branchen håber på normal drift igen til efteråret.

Finans