Gider dine medarbejdere ikke holde sommerferie? Det skal de faktisk
Selvom dine medarbejdere ikke ytrer ønske om at holde sommerferie, er det som virksomhedsejer dit ansvar, at loven bliver fulgt. Og den siger, at de skal på ferie.

Foto: Colourbox
- Hvis du vil undgå, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ringer og stiller spørgsmål, skal du have styr på det.
Sådan siger Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas, med mange års erfaring i at rådgive landmænd om arbejdsretlige regler.
Anna Kjær hører nemlig ofte fra landmænd, at de oplever, at deres medarbejdere – og særligt de udenlandske – ikke nødvendigvis har lyst til at holde ferie.
- De udenlandske medarbejdere er taget her til for at arbejde og tjene penge. Så vil de også have lov til det. Landmændene siger tit til mig: »Jeg kan ikke tvinge mine medarbejdere på ferie«. Men som virksomhedsleder er du faktisk nødt til netop det. Du skal bare sørge for at overholde det såkaldte varslingskrav, siger rådgiveren.
Tilladelsen afhænger af ferien
Anna Kjær anbefaler, at du som arbejdsgiver sætter dig ned med dine medarbejdere og forklarer dem, at loven siger, at der skal holdes ferie, og at du som leder har det formelle ansvar for, at de får holdt deres ferie.
- Tag snakken med dem, og forklar præcis, hvad loven siger, og hvordan I i samarbejde kan imødekomme den, siger hun.
For alle medarbejdere gælder det, at ferieloven siger, at de som minimum skal holde 25 dages ferie i løbet af et år, dog kan 5 af dagene udbetales eller overføres til næste ferieår. Heraf skal medarbejderen afholde tre ugers ferie i hovedperioden, som strækker sig fra den 1. maj til den 30. september.
- Sommerferie skal varsles tre måneder før første feriedag, så hvis dine medarbejdere skal holde ferie i juni, juli eller august er det faktisk nu, at ferien skal varsles, fortæller Anna Kjær.
Hun kan sagtens forstå, at det kan være frustrerende for de medarbejdere, der gerne bare vil arbejde, at de bliver tvunget til at holde ferie, men det er nu engang sådan, at loven er skruet sammen.
- Særligt for udenlandske medarbejdere har det stor betydning, at de får holdt den ferie, de er berettigede til. Formelt hedder det, at udenlandske medarbejdere skal være ansat på sædvanlige danske vilkår. I sidste ende betyder det, at deres arbejds-/opholdstilladelse afhænger af, at de lever op til de gældende regler – herunder at holde den lovpligtige ferie, siger hun.
Mange landmænd er ifølge Anna Kjær slet ikke klar over, at SIRI kan stille spørgsmål til, om de udenlandske medarbejderes opholdsgrundlag er opfyldt, når de ikke holder ferie. Samtidig gør medarbejderne ikke selv opmærksom på det, for de vil gerne bare tjene en masse penge, og måske er de heller ikke selv klar over det.
- Desværre er der ikke så meget at rafle om. De skal holde ferie. Og det gælder for alle lønmodtagere – uanset timeantal, og hvordan de er ansat, siger hun.
Endt i høring
Selvom arbejdsgiverrådgiveren og kollegerne i Velas ikke har kendskab til sager, hvor en udenlandsk medarbejder har fået afvist sin arbejds-/opholdstilladelse på grund af manglende ferie, har der været flere sager, hvor SIRI har stillet spørgsmål.
- Så skal du gennem en ekstra høring, hvor du skal redegøre for manglende ferieafholdelse. Hvis du vil undgå at stå i den slags situationer, skal du sørge for, at alle medarbejdere får holdt den ferie, de skal, siger Anna Kjær.
Når du sætter dig med medarbejderne og taler med dem om ferie, råder Anna Kjær til, at du så vidt muligt forsøger at få medarbejde med i planlægningen.
- Når de nu skal holde ferie, så få så tidligt som muligt snakket med dem om, hvornår de gerne vil holde, hvordan det passer i forhold til højsæson på bedriften og så videre, så ferien bliver en god oplevelse for alle, siger hun.

Anna Kjær, arbejdsgiverrådgiver i Velas, hører ofte fra landmænd, at de oplever, at deres medarbejdere – og særligt de udenlandske – ikke nødvendigvis har lyst til at holde ferie. Men det skal medarbejderne for at opfylde betingelserne for at være ansat på sædvanlige danske vilkår. Foto: Velas