Politiker: Kvælstof-målemetode giver skævt billede
Folketingsmedlem Henrik Frandsen fra Moderaterne har besøgt landmand på Røddingegnen til et møde arrangeret af Landbrug & Fødevarer og Spiras. Han opfordrer til et metodeeftersyn af de kvælstofkrav, der rammer Knudedyb i Vadehavet hårdest i hele landet.
Henrik Frandsen, folketingsmedlem for Moderaterne, sammen med landmand Kim Jørgensen og Henrik Jessen, formand for Spiras. Foto: Spiras
- Jeg siger ikke, vi skal droppe målene, men vi skal have en metode, der giver mening. Ellers mister vi troværdigheden. Det handler ikke om at slippe udenom – men om at gøre det, der faktisk virker, siger Henrik Frandsen, ordfører for landbrug samt grøn trepart for Moderaterne.
Står det til politikeren, så skal der ses nærmere på problematikken i Knudedyb.
Ifølge vandplanerne skal kvælstofudledningen reduceres med over 2.000 ton – svarende til en reduktion på 80 procent af udledningen i dag.
Henrik Frandsen har været på besøg hos landmand Kim Jørgensen, som er én af de landmænd, som bliver hårdt ramt af kravene til kvælstofreduktioner ud til Knudedyb. Mødet var arrangeret af Landbrug & Fødevarer og Spiras.
Akutpakke er vedtaget
Problematikken omkring Knudedyb er allerede kendt på Christiansborg. Partierne bag den politiske aftale om grøn trepart er da også klar med akutpakke til oplandet Knudedyb i Vadehavet, hvor der er Danmarks største indsatskrav. Med de mange millioner kroner i akutpakken kan der opkøbes et område på cirka 690 hektar, der leder ud til Knudedyb. Området vil i første omgang blive taget ud af landbrugsdrift og kan potentielt blive til et stort vådområdeprojekt.
I hele Danmark vurderes kystvande normalt ud fra gennemsnittet i målinger for maj til september. Men i Vadehavet anvendes 90 procents-fraktilen, og denne beregningsmetode påvirkes i høj grad af meget høje forårsmålinger af klorofyl, og det får Knudedyb til at fremstå langt mere belastet, end de faktiske forhold viser, lyder kritikken.
- 90 procents-fraktilen ser forældet ud. Den reagerer voldsomt på enkelte spidser, og det er ikke rimeligt at basere store reduktionskrav på det. Det duer jo ikke, at vi slår landbruget ihjel, hvis det ikke kommer til at virke, tilføjer Henrik Frandsen.
Målingerne med 90 procents-fraktilen betyder også, at mens Knudedyb har et årligt krav på 2.000 ton kvælstof, så er der derimod i naboområdet Listerdyb intet krav, selvom middelværdierne for klorofyl er næsten ens.
- Hvis gennemsnittet er ens, og det er sådan, at den ene får et kæmpe krav og den anden ingenting, så må vi spørge os selv, om vi måler på det rigtige, påpeger Henrik Frandsen.
