Det europæiske marked for okse- og kalvekød er fortsat præget af et misforhold mellem udbud og efterspørgsel, hvilket holder priserne oppe – også for årstiden.

- Når vi kigger på handlen med varer med ben, så er det til ganske høje priser, og det er et udtryk for, at udbuddet er lavt på tværs af Europa. Det blev forstærket af, at Tyskland havde en helligdag fredag, så overordnet set fastholdes de høje priser, selvom aktiviteten i markedet er på et normalt niveau for årstiden, siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef i den ugentlige beretning.

Handlen med Sydeuropa er fortsat stærk, især på de marmorerede varer, mens kampagner på hakkekød driver det danske marked. Resultatet er, at alle noteringer er uændrede.

Finans