Vietnamesisk svinepris falder til under produktionsomkostninger

Ifølge »Asian Agribusiness« har dårlig efterspørgsel betydet, at de vietnamesiske svinepriser op til Tet-helligdagene er faldet til 2,18 USD pr kg. levende vægt.

Dette er under svineproducenternes gennemsnitlige produktionsomkostninger, skriver L&F i »Markedsnyt for grisekød.«

Det forventes, at udbuddet af grisekød vil ligge stabilt i første kvartal 2023. Dermed er der fortsat udsigt til, at svineprisen fortsat vil ligge lavere end produktionsomkostningerne.

Tilbage i november rapporterede myndighederne i Vietnam om en svinebestand, der sidst i oktober måned lå hele 13,6 procent højere end for et år siden.

Slagtningerne af grise er for de første tre kvartaler af 2022 opgjort til at udgøre 3,23 millioner tons. En stigning på 5,8 procent sammenholdt med samme periode året før.

Læs også