Hollandske Rabobank forventer dalende global handel med svinekød som følge af verdens svage økonomiske vækst.
Den globale handel med svinekød vil i 2. halvår 2023 være lavere end samme periode sidste år. Det forventer Rabobank ifølge Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer (L&F), der henviser til bankens seneste kvartalssigt.
Rabobanks forventninger skyldes blandt andet, at Kinas import af svinekød vil være presset af store lagre og svag indenlandsk efterspørgsel, mens Europas eksport begrænses af fald i produktionen af svinekød.