Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Tilmeldingerne af slagteklare svin er på så højt et antal, at det privatejede danske slagteri Tican dropper sin fordeling og fra tirsdag den 14. november vender tilbage til at slagte 5 dage om ugen på begge sin anlæg i henholdsvis Thisted og Brørup.
Det skriver slagteriet i en markedsopdatering. Her fremgår det, at man ligesom konkurrenten Danish Crown fra uge 46 fastholder sin notering på slagtesvin. Hos Tican er man dog 20 øre højere end DC og ligger således med en afregning på 12,9 kroner pr. kg kød. Sonoteringen hos Tican tager et dyk på 40 øre og er fra næste uge på 11,2 kroner pr. kg kød.
Ifølge Tican er der fortsat en fornuftig balance mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske marked. Delstykker med ben, som skinker og forender, sælges fortsat til uforandrede priser På markederne udenfor Europa er der en stabil afsætning.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.